Kira Skov, én af de største og mest karakteristiske kunstnere på den danske musikscene, kan se tilbage på 20 år i en branche, hvor hun har været tro mod sig selv og udviklet sig stærkt som sanger og sangskriver. Og det er sket på en baggrund af stor sorg og prøvelser. Nu er hun aktuel med sit 17. album, What Ties Us Together, Will Keep Us Apart, hvor hun går dybt i sin beskrivelse af, hvordan vi i vores familier nedarver hinandens traumer og dysfunktioner.
Vi må ikke synke ned i ligegyldighed og dårlige manerer Der er stadig fuld gang i engagement, passion og virkelyst hos tidligere model, modeskribent, forfatter, foredragsholder og medvirkende i DR tv-serien, Verdensdamerne, 90-årige Lotte Tegner Freddie, som Helse har besøgt til en snak om tidens unoder.
Radiovært, debattør og forfatter Sandie Westh har oplevet nærmest ufattelig meget sorg, som første gang ramte hende som en meteor, da hun var 20 år og igen 14 år efter. Hun forstod nu i sit mørke, at hun måtte række ud til andre sorgramte, da hun ikke selv kunne rumme de voldsomme og modsatrettede følelser og tanker. Hun måtte spejle sig i andres sorg – i et fællesskab, som viste sig at være forløsende.
Tvivl, eftertænksomhed, længsel, søgen og rådvildhed har altid spillet en væsentlig rolle for sanger og sangskriver Peter Sommer. Det gør de stadig. Men han har rykket sig. Det er som om den 50-årige ord- og sangkunstner efter godt 20 år i rampelyset for alvor er ved at komme hjem til sig selv med en urolig og uforudsigelig verden som modsætningsfuld kulisse.
Igennem en årrække har Benedikte Hansen været en kendt og anerkendt skuespiller i danske film, tv-serier og på teatret. Stærke og dybe roller har været et kendetegn, og selvom Benedikte Hansen aldrig har oplevet rolletørke og er blevet tildelt flere attraktive priser, så blev hun på et tidspunkt i tvivl om, hun ville fortsætte som skuespiller. Hun frygtede automatpiloten. I dag har hun fået gejsten og appetitten på sit fag og sig selv tilbage – endog i forstærket form.
For forfatteren Ib Michael har livet altid været et eventyr. En blodprop i hjernen i 2022 ændrede dog brat, hvad der tidligere var eventyrligt. Pludselig forsvandt både trangen til at rejse ud i verden og til at forskønne virkeligheden med fantasi. Frem for at se sin hjerneskade som en tragedie besluttede han at betragte det som en ny begyndelse.
Et liv med muligheder som Hollywood skuespiller, succesrig tv-vært og iværksætter fik baghjul, da Pelle Hvenegaard efter flere års kamp blev far for otte år siden. En livsomvæltende begivenhed, som for alvor har givet Pelle Hvenegaard, der allerede som 12-årig vandt en Oscar, livsfylde og retning i livet.
For lidt over et år siden tog 58-årige Christine Antorini en modig beslutning: Hun sagde farvel til en karriere som minister og direktør for at forfølge en helt ny vej som sygeplejestuderende. I dag stortrives hun med sit livs største sporskifte – en drøm, som mange kun tør fantasere om.