Skønhed

Vi er ikke, hvad vi tror

I hvert fald er celler ikke det, vi har mest af. De er undersåtter for de billioner af bakterier og andet småskidt, der styrer, koordinerer og kommunikerer på tværs af organer fra tarm til hjerne til hud. Alt blander de sig i, fysisk og psykisk, indvortes og udvortes. Kom med på en lille opdagelsesrejse og lær at stå dig godt med dem.

Det er virkelig positivt, at mange i hudplejebranchen interesserer sig for hudens mikrobiom=økosystem af mikroorganismer. Fordi ubalance i småskidtet kan føre til alskens problemer fra akne til eksem og alt derimellem. Øget risiko for allergi for eksempel. Des mere skidt er det, at nogle har en tendens til at vildlede. Måske ved de ikke bedre. Eller måske greenwasher de sig med ord, som deres produkt ikke kan leve op til. Ser du ordet ’probiotisk’, så kan du roligt blive mistænksom med mindre det følges af ord som ekstrakt eller fraktion, der indikerer, at der ikke er tale om levende bakterier men en afledt ingrediens, altså inaktiverede bakterier. Så husk, at ord kan snyde.

Også de ikke-levende kan gøre meget godt for hudens forsvar og balance, og det er ingredienser, der benævnes prebiotic/præbiotika, postbiotic/postbiotika, probiotic extract eller ferment eller lysate.

Præbiotika – er for huden, hvad seks af de sunde fiberrige er for tarmen. Det er næring for ’de gode’ og styrker deres vækst og overlevelse. Ofte plante-ekstrakter og olier men man -tilsætter også ingredienser som for -eksempel inulin, en slags fiber i visse planter, og fruktosemolekyler/alfaglykanoligosakkarider for at gøre livet lettere for den hjælpsomme mikroflora. Huden ’spiser’ sig til bedre balance i sit øko-system.

Postbiotika – står der ferment eller -lysate på ingredienslisten, så er der tale om en probiotisk fraktion eller et ekstrakt, hvor bakterierne er in-aktiverede. De kan blandt andet hjælpe med at spærre for patogene mikrober, -danne antioxidanter og styrke cellesammenhold. 

Probiotika – her er tale om levende bakterier, der er i stand til at kolonisere og udbrede mængden af hudens egne gode bakterier så udefrakommenden patogene bakterier får sværere vedat etablere sig. Og kun produkter med levende bakterier kan kaldes probiotiske. 

OBS! 

Står der vand på ingrediens­listen, så kan du roligt gå ud fra, at uanset, hvad producenten kalder det, så er produktet ikke probiotisk. Hudpleje med levende bakterier kan ikke indeholde vand,
for produktet vil ikke kunne ­holde sig uden konservering, som ville dræbe de gode ­bakterier i produktet. Derfor er probiotiske produkter ­baseret på olier.

Der er rigtig mange produkter, der har de hjælpsomme præbiotiske ingredienser og fermenter eller lysater, men der er altså også nogle, der låner sig til noget, de ikke er og kalder deres produkt probiotisk. Video her forklarer forskellen [2]. På danske hylder er det kun Esse, der har probiotiske produkter med levende koloniserende bakterier som f.eks. deres Probiotic Serum, men de har også en serie specielt til akne. 

Overvej nøje

Intimhygiejne er blevet big business, for mange kvinder vil være veltrimmede og velduftende i de nedre regioner. Det er dog en god idé at holde hygiejnebestræbelserne udvendig og tænke over, om ikke vand måske er nok. Og ellers er det vigtigt at huske pH-værdi i den nænsomme rens, du måske finder nødvendig. Det er utrolig vigtigt for et problemfrit velvære, at man ikke spolerer det sure miljø i sin skede. Nyt studie viser, at sammensætningen af bakterier i skeden og ved livmoderens slimhinde på forskellige tidspunkter under cyklus spiller ind hos kvinder med PCOS [1]. Tænk også over det -intime miljø i forbindelse med materialevalg i trusser. Det er i forvejen et fugtigt miljø, og den balance kan tippe ved visse tekstiler. Silke er et godt valg. 

FAQ Slimhinde har et overfladelag, epitellag, lige som huden, men det er ikke forhornet, og det er specialiseret alt efter, hvor det befinder sig på og i os. At det uden sammenkittede forhornede celler men tværtimod levende celler overhovedet kan modstå noget, skyldes blandt andet, at der udskilles en tyktflydende væske på overfladen. Det er dette slim, der gør overfladen glat og dets fugt beskytter cellerne mod udtørring, og så er det fuldt af immunceller. Stærkt forenklet. 

Dukkeførere kalder eksperten dem, for de styrer det hele

Det er ikke særlig glamourøst, men vores tyktarm, som kan rumme fire–seks kilo afføring, indeholder cirka halvandet kilo bakterier, skriver mikrobiolog ved Aarhus Universitet Kai Finster i ’Bakterier’ [2] i serien Tænkepauser Aarhus Universitetsforlag og fortæller, at det omregnet i celler –giver 100 billioner bakterieceller, fordelt på mindst 400-500 bakteriearter. Og de hænger sig ikke i at blive kaldt tarmmikrobiomet, for de har så stor betydning også psykisk, at man i dag kalder tarmen for vores anden hjerne. Tidligere mente man, at det var hjernen, der var boss og styrede tarmen, men det har vist sig, at langt den største del af kommunikationen kører fra tarmen. Via tarmbakterier og de signalstoffer, de producerer, som hjernen – og også huden – reagerer på. Og det igen har betydning for dannelse af bl.a. belønnings/glædeshormoner som dopamin og serotonin. Og vi andre kan konstatere, at gamle talemåder nu har fået en forklaring. ’God mavefornemmelse’ eller ’sommerfugle i maven’ for eksempel. Og måske er det rigtigt, at tarme har charme, som titlen på en bog antyder.

Kai Finster går så vidt som at kalde bakterier en slags dukkeførere, der måske ligefrem kan påvirke vores beslutninger alt efter, hvad vi har spist forinden. Det lægger en ekstra faktor til nyt studie, der afslører, at flere unge diagnosticeres med tyktarmskræft. Årsagen er tilsyneladende, at de udsættes for colibactin-producerende bakterier, og hypotesen er, at det kan skyldes kostvaner præget af ultraforarbejdet mad, skriver de her [3]. Og da hvad vi har spist og påvirkningen af bakterierne i tarmen også ifølge Kai Finster kan påvirke tanker og beslutninger, kan det da ikke gå for hurtigt med at få klarlagt sammenhænge.

Probiotiske produkter til krop og hår, hvor er de henne? 

Det spurgte jeg en ekspert om, og inden for hudpleje med levende bakterier er han allerede en legende. Manden er Trevor Steyn, og ham er det, der for omkring 20 år siden med sin kemikerbaggrund skabte verdens første hudplejeprodukter med levende bakterier. Esse Skincare er stadig næsten eneste probiotiske hudplejeserie og foreløbig den eneste på danske hylder. Da jeg spurgte Trevor Steyn om årsagen til, at der ikke er krop- og hårpleje på de -hylder, så viste han en planche, som -illustrerede en enorm diversitet af -mikroorganismer på og i kropshuden i forhold til ansigtshuden. For her er miljøerne mange lige fra ørken til fugtig regnskov, altså tør og meget tør hud til fugtig hud og slimhinde og deraf følgende diversitet i mikrobiomet. Og det er kompliceret med de levende bakteriekomplekser, man råder over i hudpleje at ramme så bredt, hvad angår de problemvoldere, der også er. Så indtil videre må man kigge efter antioxidanter, der fungerer som pre/præbiotika samt fermenter, lysater og inulin (se forslag u. produkter) og så skal vi i øvrigt invitere os selv og hinanden i tættere kontakt og udvide ’biomet med kram og kindkys og som Esse siger rewilde vores hud i naturen. Skovbade men ikke brusebade og vaske så meget. Der er et interview med Trevor Steyn her om nutiden og fremtiden for pro-biotisk hudpleje [4]. 

Leaky gut leaky skin

Den indre biodiversitet er under pres, vi får leaky gut, og det kalder ifølge professor Oluf Borbye Pedersen på grøn omstilling i tarmene. Han er berømmet for sin grønne grød og forfatter til ’Magtfulde mikrober – Hvad videnskaben ved om din krops skytsengle og dæmoner, og hvordan du får det bedste ud af dem’. Også hudlæge Johan Milling Holk Poulsen taler om huller i beskyttelsen. Og det er på høje tid, vi skruer op for respekten for hud, for i virkeligheden går vi rundt og er pakket ind i noget, der nærmer sig wild web. Alt registreres og videreformidles herunder hidsig rens og skrub. Milling taler om en hud, der er som en ’presenning med huller’ og melder om langt flere kombinerede hudsygdomme i ansigtet end tidligere. Vi har fået en hud for blandt andet at holde forskellig kemi fra kroppen, og når man gør de her ting, så forstyrrer man hudens barriere af keratin og fedtstoffer samt mikrober, siger han. I overhuden ligger mange immun-aktive celler, og et nyt studie viser en sammenhæng mellem mikrobiom, -immunforsvar og hudens reaktion på UV-bestråling. Man forestiller sig denne viden inddraget i solbeskyttelse i fremtiden [5]. For egen regning: Måske finder man en løsning på soleksem, som man mener skyldes en allergisk -reaktion. Johan Milling Holk Poulsen fortalte således, at man på forsøgsplan havde transplanteret bakterier fra sund hud til syg hud, som man kender det fra overførsel af tarmbakterier fra rask person til en person med tarminfek-tion. 

Vi har fået en hud for blandt andet at holde forskellig kemi fra kroppen, og når man gør de her ting, så forstyrrer man hudens barriere af keratin og fedtstoffer samt mikrober.

Læs skønhedsekspertens anbefalinger her