Undgå sensommerens plager

Man skal blot tage sine forbehold og vide, hvad man skal gøre, hvis uheldet er ude. Her er en guide til nogle af sensommerens plager.

Hvepse

Hvepse bliver særligt aggressive sidst på sommeren. Hvis du bliver stukket af en hveps eller bi, skal du fjerne brodden med det samme – evt. ved at skrabe den af med en negl. Afkøl stedet med en isklump eller lignende for lindre hævelse og smerte. -Bliver du stukket i mund, svælg eller hals, skal du søge lægehjælp med det samme. Der kan komme hævelser, som kan gøre det svært at trække vejret.

Nogle mennesker kan være allergiske overfor bi- eller hvepsestik. Derfor skal du søge læge, hvis du efter et insektstik oplever:

• svimmelhed, utilpashed og behov for at ligge ned
• problemer med at få vejret
• kløe og udslæt (nældefeber) på kroppen, hvor du ikke er stukket

Hugorme

Hugorme er mest aktive i sensommeren, hvor hunnerne føder deres unger. I denne periode kan man møde både voksne hugorme og de mere aggressive unger, som er mere tilbøjelige til at bide. Hvis man bliver bidt, er det vigtigt at holde sig i ro, så giften ikke spreder sig i kroppen. Sid eller læg dig ned, til hjælpen når frem. Er det et barn, der er bidt, så skal man bære det. 

For voksne raske personer er et hugormebid sjældent farligt, men kan give nogle ubehagelige smerter, kvalme og opkast. Det kan dog også udvikle sig
mere alvorligt, og derfor skal man altid tilses af en læge. Er det et barn, en gravid, en ældre eller sårbar person, skal vedkommende på hospitalet øjeblikkeligt,
og derfor skal man ringe 112.

Brandmænd

Sidst på sommeren er der risiko for at møde en brandmand, når du er ved stranden. Man kan kende dem på deres orangerøde farver, som adskiller dem fra de ufarlige og farveløse vandmænd. Brandmandens brændtråde (eller tentakler) kan være meget svære at se, og de kan blive op til 10 meter lange. Er man så uheldig at svømme ind i en tentakkel, så vil man få giftsplinter på huden. Resultatet er brændende smerter, kraftig svie og måske vabler. Det bedste råd er ikke at røre ved det område, der er blevet ramt, men at blive nede i vandet og forsøge at skylle ’giftsplinterne’ væk. Lykkes det ikke, så brug en kniv, kreditkort eller ispind til at skrabe splinterne væk. Skrab i én retning og tør brandtrådene af i noget stof efter hvert strøg.

Hvis du har eddike til rådighed, kan du hælde det på brandstedet. Det forhindrer mere gift i at blive udtømt fra rester af brandtråde. Læg is på det udsatte område i 10 minutter for at mindske smerten og smør evt. med lokalbedøvende creme. 

Oplever du symptomer som diarré, opkastning, luftvejsirritationer, muskelkramper og åndenød, så ring 112.

Flåter

Flåten er der hele sommeren. Den gemmer sig typisk i højt græs og krat, hvor den kan kravle op ad ben og bide sig fast andre steder på kroppen – gerne i knæhaser, lyske, armhuler og hårbund. Flåtbid kan forebygges ved at bruge støvler og lange bukser og trøjer med lange ærmer. Myggespray på strømper og ankler kan også beskytte mod flåter. 

Der er ingen grund til panik, hvis du finder en flåt på dig. Fjern den med samme med fingrene eller en pincet. Hold øje med bidstedet. Kommer der et rødt, velafgrænset udslæt flere dage eller uger efter flåtbiddet, skal du kontakte lægen, da det kan være tegn på infektion.