Værd at vide

Sved på panden kan give magnesiummangel

Motionisterne skruer op for ambitionerne, når solen står højt på himlen. Ekstra sved på panden øger motivationen. Men netop sveden transporterer væsentlige mineraler ud af kroppen.

Det er en temmelig ubehagelig afbrydelse af nattesøvnen, hvis der går krampe i en -lægmuskel. Du flyver ud af sengen og stamper benet i gulvet som en gal. En eventuel partner vågner også -meget hurtigt.

Det er helt ufarligt, men det er temmelig ubehageligt. Og smerten kan godt hænge ved et døgns tid. 

Flere årsager til muskelkramper

De fleste ivrige motionister har sikkert prøvet det mere end én gang. Årsagerne kan være flere. Der kan være kludder i -væskebalancen, så du er kommet i underskud med det natrium, der styrer nervesignalerne. Men det kan også være magnesiummangel. 

Så spiser du måske et par ekstra bananer efter næste træning, og problemet er løst for en stund. Men det er mest symptombehandling. En banan indeholder -typisk 27 mg magnesium, og du optager kun omkring 50 pct af det magnesium, der findes i kosten.  

MAGNESIUM

… er et essentielt mineral, der indgår i mange bio­kemiske processer i kroppen. Det spiller en nøglefunktion i stofskiftet ved at interagere med enzymer, DNA, proteinsyntese, energiproduktion og glukosetransport. 

… er afgørende for nerveimpulser og muskelsammentrækninger, herunder hjertets rytme. 

… findes i mange fødevarer, såsom mørk chokolade, kakao, fuldkornsprodukter, bælgfrugter, grønt­sager, nødder og frø – og
i drikkevand (mest det ­“hårde”)

Sommerens madvaner kan give magnesiummangel

Mænd og kvinder bør have henholdsvis mindst 350 mg og 300 mg magnesium om dagen – men hvis du på grund af sports-lige aktiviteter sveder meget magnesium ud, er det ikke helt nok. Kostvaner spiller naturligvis en væsentlig rolle, hvor masser af fuldkorn og bælgfrugter bør stå øverst på indkøbssedlen. Hvis sommerens madvaner går mere i retning af grillpølser, hvidt brød og kartoffelsalat, kan et magnesiumunderskud godt vise sig. 

Her kan du supplere med et kosttilskud. Det er dog ikke lige meget, hvilket du vælger, for der er stor forskel på optageligheden. Produktet Bio-Magnesium fra Pharma Nord har været anvendt i videnskabelige undersøgelser, som dokumenterer, at indholdet i tabletterne optages i blodet. Produktet produceres desuden under samme, strenge regler som lægemidler. Du finder Bio-Magnesium hos helsekostbutikker, Matas og på apoteket.