Stresser du? Så gør din hud det også!

Vi skovbader, sover i sheltere, tager på vandreture, taler om simple living, earthing og neurohacking. Skovene skal stå urørte, dyr gå frit, biodiversitet genskabes, og haverne skal være vilde med vilje. Der er endog opstået et nyt begreb: healing fiction. Feel good bøger til en tid med kaos, krig og katastrofer og et liv, der ikke ligner drømmen. Fiktion man kan flygte ind i og læse om livsmirakler med håb, varme og medmenneskelighed. Den mening med livet, som er tæt på at gå tabt. Vores krop og sjæl og sind er overdoseret, og mange af os er havnet i digitalt overload, hvor vores hjerne søger mening i en verden fuld af støj. Ikke mindst den yngre generation står ofte mentalt udfordret uden livserfaringens evne til at sortere fra, når TikTok fodrer dem med manipulerede fotos, der er som skabt til ikke at føle sig god nok.  Mange af os kan stadig huske følelsen af ikke at være som de andre, ikke så dygtig og slet ikke så smuk. Desværre er det en evolutionær kendsgerning, at de ’skønne går gennem tilværelsen med langt mere medvind end de grimme’. Ordene er formuleret af filosof og forfatter Anders Fogh Jensen og hans udsagn støttes af Mads Meier Jæger, der er professor i sociologi ved Københavns Universitet og forsker i skønhed. Faktisk viser studier, at vi også tillægger smukke mennesker højere intelligens, og der følger højere løn med at være smuk. Professoren tilføjer, at smukke mennesker ikke er bedre til en lang række ting, det hele er diskrimination. Det siger de ikke noget om på TikTok. Og Instagram flyder over med midtlivs(især)kvinder, der kæmper for at holde på det, der var. Og det lever rigtig mange rigtig godt af i disse år. Men naturen diskriminerer ikke, den healer os med spirituelle oplevelser, hvis vi er åbne for det. 

Når kroppen siger fra, så giv den en hånd

Sædvanligvis defineres stressrespons som ’kæmp eller flygt’ og måske nævnes ’frys’, som er der mange af os havner. Man fastlåses i en tilstand, som udløser en masse indre processer, der nedbryder ikke bare livskvalitet men også helbred. Det samme gælder det, som man kalder den fjerde traumarespons ‘at krybe’. Man bliver en pleaser, der fornægter egne behov og ikke sætter grænser i håbet om, at det går over. Alt sammen nedarvede instinkter, selv om de aktiveres af og aktiverer forskellige hormoner og hormonrespons. Fra et evolutionært synspunkt, så har kæmp eller flygt sikret overlevelse. Man måtte beskytte hinanden og ikke mindst sit afkom, så livet kunne fortsætte. I tidernes morgen har det hovedsagelig været en mandeting, mens kvinder især har reageret på trussel ved at holde sammen på flokken, yde omsorg, hjælp og trøst. Og dele kram ud. De har praktiseret det respons, man har døbt ‘tend-and-befriend’. Her er det ikke stresshormoner, der pumpes ud men oxytocin, ’kærlighedshormonet’, der forbindes med ro og afslapning, heling og vækst, smertelindring og ikke mindst tilknytning. Faktisk taler forskerne om at kalde connection for vores andet nervesystem og mener, at relationer bør have mere opmærksomhed end kost og motion. Artiklen her ^[1] omtaler forskellige studier. 

Også hud er med alle sine sanser og adgang til oxytocin-udløsning en uundværlig stress-regulator. Ord kan slet ikke konkurrere med berøring. Ord skal høres og vurderes i hjernen, men selv den letteste berøring iler med at udløse alt, hvad hjernen kan sparke ud af velværehormoner. Test det: Luk øjnene og stryg dig selv meget let med fingrene på din underarm. Selv om du ved, at det er dig selv, der udfører den blide berøring, så mærkes det beroligende og rart. Det mætter hudsulten. Når nu det er en særlig kvindekompetence, så kunne vi jo give en god massage en gang imellem og huske at give os tid, når vi smør os selv efter et dejligt bad. Og ellers kan man altid købe professionelle hænder. Nærvær og kram er i hvert fald gratis. 

Og så kunne jeg godt tænke mig at anbefale at følge Malene Østergaard på hendes Instagram profil^[2]. Malene Østergaard er koreograf og movement coach, og mange af de enkle øvelser, hun viser, har fokus på at påvirke vores vagusnerve/tiende hjernenerve^[3] en af de vigtigste nerver i det parasympatiske og dermed ikke viljestyrede autonome nervesystem med afgørende betydning for mange vitale funktioner herunder afhjælpe stresspåvirkning. Og husk også åndedrættet, en af de mest effektive og lettilgængelige adgange til stresslindring. Her anbefales især ’hummende vejrtrækning’ (Bhramari Pranayama), hvor man laver en humme/brummelyd, når man ånder ud, som vil påvirke vagusnerven.

Vi går heller ikke i dag gennem livet uden farer, men vi glemmer ofte, at vi har en hud, der sidder der rundt om os og altid er klar til at formidle velvære, der ryger lige i hjernens depot for velværehormoner og henter det, der er brug for.

Stress ælder hud

Huden har et omfattende og livsnødvendigt immunforsvar ^[4], der registrerer en fare og reagerer på den, og det gør den døgnet rundt. Og at psykisk stress kan få huden til at brænde og rødme er endnu et eksempel på, at hjernen og huden har en tæt forbindelse. Psykologisk stress får hjernen til at spytte signalstoffer ud fra nerveenderne, som påvirker blodkarrene, men huden har også receptorer for disse neuropeptider. Når de kommer ud i huden, begynder de at lave det, man i fagsproget kalder ”neurogen inflammation”, der opfattes som en ’betændelse’ og så tilkaldes ”politiet”, som er immuncellerne. Og for at komme frem gennem huden til skadestedet, udskiller immuncellerne nogle stoffer, der virker vævsnedbrydende, og så er den onde inflammations-cirkel i fuld gang. Alt, hvad der kan provokere en inflammatorisk cyklus er en ældningsfaktor i dag under betegnelsen inflammaging^[5]. Mennesker under høj stress viser store forskelle i den hastighed, hvormed cellerne reparerer sig i forhold til mennesker under mindre stress. Stress blokerer simpelt hen de sunde processer i huden og resulterer i det, videnskaben kalder senescente zombieceller og celleskrald, der ikke fjernes. Ifølge Nicklas Brendborg, aldringsforsker og forfatter til bl.a. bestselleren ’Gopler ældes baglæns’, så er celleskrald den væsentligste årsag til ældning.

En god tudetur

Det er jo ikke nogen opfordring, men der er en grund til, at det hedder en ’god tudetur’. Den kaskade af endorfiner, en tiltrængt tudetur udløser, forebygger inflammation i krop og hud, som langvarig stress af forskellige årsager kan medføre. Men pynter gør gråd jo ikke lige umiddelbart. Næsen løber og øjnene, som måske godt nok har fået et roligt og afslappet udtryk, de er hævede og røde. Så hvad gør man? Afkølede teposer er et hurtigt, billigt og godt middel til lindring, og hvis teen er sort også hjælp til at mindske væskeansamlinger. Sort te indeholder nemlig pænt med koffein, der er en af de mest effektive væskefordrivende ingredienser. Grøn te er også fin, og snup endelig en kop, hvis synet føles sløret, for catechin-antioxidanterne gør godt på øjets lysopfattende del, retina. Lidt lymfedrænage er også en rigtig god idé, og den kan man stimulere med et par ringfingre*, der pumper blidt 1-2-3 punkt for punkt mod huden rundt om øjet. Fra næsen op over øjenlåget (ikke på) og ind under øjet.
* ringfingre er ikke så stærke og trykker dermed svagere end lange- og pegefingre.

Kys det nu det satans liv

Hvem har ikke mærket nakke og skuldre spænde under stress, det er nok mere sjældent at have opmærksomheden på, hvad munden foretager sig, når vi er vrede, kede, sure eller anspændt af stress. Og kan det have noget at gøre med de rynker omkring munden, der har givet den tilnavnet ’hønserøv’. Det spurgte jeg Eva Borrit om. Hun er specialist i A.L.T-bindevævsteknik samt eksamineret kranio sakral terapeut^[6]. Eva Borrit forklarede, at ud over at rygning og ’tidens tand’ fratager vævet fylde, så betyder overspænding i mundens ringmuskel, hvor læberne udgør inderkanten, at der kommer furer på tværs af musklens længderetning og dermed streger ud fra munden. Hun beskriver det som, hvis man syr med for stram undertråd på et stykke stof, så det rimper sammen. Når vi oplever følelser af ubehag, så går der automatisk besked fra hjernen til musklerne om munden om at trække sig sammen. En naturlig reaktion altså, men den skal helst være forbigående. Hvis vi oplever de følelser i længere tid kan de sætte sig som ubevidste ansigtsudtryk og/eller mimik, der får musklerne på overarbejde og gør dem overspændte. Andre tilstande som f.eks. koncentration kan gøre det samme. A.L.T-behandlingen er designet til at opløse spændinger i alle ansigtets og halsens muskler. For mundens vedkommende vil afspænding af musklerne glatte furerne om munden ud og give læberne mere fylde. Kan man selv gøre noget, spurgte jeg? Det råd, jeg giver mine klienter er ’kys, syng, smil og sørg for at åbne munden, når du taler’, svarede Eva Borrit. Man kan også køre tungen rundt inde i munden og trykke ud mod kinder og mundomgivelser, puste munden op og flytte luften rundt inde i munden så man får basunkinder, klemme læberne sammen og fylde luft ud mod ringmusklen som en anden Louis Armstrong. 

Derfor har kvinder brug for chokolade! 

Overskriften er titlen på Debra Waterhouse’s bestseller fra ’95, og hun skriver – som det ofte har været gentaget – at chokolade er for kvinder, hvad bøffer er for mænd. Hun sætter også (1995-)tal på og hævder, at kvinder har 76 pct. mere lyst til chokolade end mænd, der har 78 pct. mere lyst til bøfferne end kvinder. I ‘Fortællinger om verdens bedste råvarer’ skriver forfatterne Torgrim Eggen og Jan Omdahl således, at de tror, at kvinder har et særligt sanseorgan for chokolade. Eller måske er det noget med østrogen og chokolade. Og her er de på linje med Debra Waterhouse, der hævder, at chokolade klarer PMS, overgangsalder og stress. Udgangspunktet for chokolade er som bekendt kakaobønnen, og den er jo uafviseligt en grøntsag, så det begynder godt. Kakaobønner har masser af flavonoider, altså antioxidanter, som vi netop kender fra mange grøntsager og frugt. Og vi er nok mange, der har følt, at vi bliver ’glade i låget’ af at spise chokokolade, og det er ikke helt ved siden af, for chokolade lokker velværehormoner som serotonin fra hjernen. Og alene det passer jo fint ind i det med positiv effekt ved PMS, overgangsalder og stress, for her trænger vi kvinder ekstra. Med hensyn til stress-effekten, så viser flere studier, at flavonoiderne i kakao og dermed chokolade med højt kakaoindhold styrker bl.a. blodforsyningen til hjernen og ligeså produktionen af energi i cellernes mitokondrier, som man netop kalder ‘cellens energifabrikker’. Og med det boost ses en vis forebyggelse af demens^[7] og forbedring af kognitive funktioner i hjernen over for krævende opgaver. Og det må stress i den grad høre under. Det står der mere om her^[8]. En øgning af antioxidantforsvaret og præbiotisk styrkende effekt i tarmen bidrager til generel styrkelse af sundheden^[9].

Læs anbefalinger til produkter her

[1] https://www.qualialife.com/tend-and-befriend-the-health-benefits-of-female-friendships?
[2] https://www.instagram.com/officialmalene/?hl=da 
[3] https://lex.dk/nervus_vagus
[4] https://dermnetnz.org/topics/skin-immune-system
[5]  https://www.nature.com/articles/s41392-023-01502-8
[6] https://evaborrit.dk/
[7] https://www.neurology.org/doi/abs/10.1212/wnl.0b013e3182a351aa?sid=415b97a1-f003-4147-b3b0-427bc6fdbf34
[8] https://www.mdpi.com/2072-6643/16/1/41
[9] https://onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1111/jfbc.14264