Osteoporose skal opdages, inden den første knogle knækker

Omkring 200.000 danskere er diagnosticeret med osteoporose, også kendt som knogleskørhed. Men man antager, at langt flere – helt op mod 650.000 lever uvidende med sygdommen.

Osteoporose er kendetegnet ved, at knoglerne taber styrke og derved lettere brækker. Desværre er det også kendetegnende for sygdommen, at man ikke har nogen symptomer, før uheldet er ude, og man får et brud på en knogle. Bruddene hos en person med osteoporose sker ofte ved forholdsvis små belastninger eller fald, som hos personer uden sygdommen sandsynligvis ikke ville resultere i brækkede knogler. Det er især i håndleddene, hofterne eller rygsøjlen, at brudene sker hos personer med osteoporose.

Kvinder er i højest risiko for at få osteoporose – således er det hver tredje kvinde, der rammes, mens det gælder for hver sjette mand – og særligt efter kvinders overgangsalder øges risikoen for at få sygdommen. Det skyldes et markant fald af østrogen i kvindekroppen – et hormon, der blandt andet hjælper med at styre balancen mellem knogleopbygning og -nedbrydning. I de første fem til 10 år efter overgangsalderen kan kvinder risikere at miste helt op til 20 procent af deres knoglemasse. 

Netop denne risiko er en af hovedårsagerne til, at et nyt forskningprojekt nu skal vise, om en ny form for medicin i kombination med idrætsudfoldelse kan forebygge knogletab hos postmenopausale kvinder. Det er Forskningsenheden Klinik for Molekylær Endokrinologisk Behandling på Endokrinologisk Afdeling på Odense Universitetshospital, der i samarbejde med Institut for Idræt og Klinisk Biomekanik ved Syddansk Universitet, om osteoporose kan forebygges i den tidlige fase af overgangsalderen. 

Undersøgelsen er baseret på et såkaldt fase 2-randomiseret klinisk forsøg på 24 uger, hvor fire forskellige grupper af kvinder får undersøgt deres knogler før, under og efter forsøget.

Den første gruppe er ”medicingruppen”, som igennem de 24 uger skal indtage stoffet Rapamycin, som har fået en del opmærksomhed både forskningsmæssigt, men også i medierne, idet noget tyder på, at det kan forsinke visse aldringsprocesser. Gruppe to -består af kvinder, der skal dyrke fodboldfitness i et forsøg på at forebygge knogletab, mens gruppe tre får både medicin og dyrker fodboldfitness.
Den sidst gruppe er en kontrolgruppe. Forskningsprojektet ledes af Florence Figeac, forskningsadjunkt ved Odense Universitetshospital og gæsteforsker ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet i samarbejde med klinisk professor Moustapha Kassem, Indokrinologisk Afdeling, OUH og professor Peter Krustrup,  Institut for Idræt og Klinisk Biomekanik, SDU.

Det ville være rigtig godt, hvis vi igennem målingerne faktisk kan se, at både motion og rapamycin beskytter mod knogle­tab – og, at kombinationen af de to virker endnu bedre.

Jeg havde lavet et præklinisk projekt med en musemodel, hvor vi fjernede musenes æggestokke,så de kom i en form for overgangsalder og udviklede osteoporose, og samtidig gav vi dem stoffet Rapamycin. Resultaterne var meget lovende og forebyggede delvist knogletab. Det er et stof, nogle måske har hørt om i medierne, fordi det i dyreforsøg har vist sig at kunne forlænge levetiden med op til 26 procent. Når vi så har inddraget idræt, skyldes det, at vi ved, at fysisk aktivitet har god effekt, både hvad angår knogler og levetid, forklarer Floren Figeac.

Det er første gang, at stoffet Rapa-mycin bliver testet på mennesker for dets virkning på knogle- og bevægeapparatets sundhed, og hun forventer, at de første resultater af studiet, der er støttet af Novo Nordisk Fonden, ligger klar i sommeren 2026.

Det ville være rigtig godt, hvis vi igennem målingerne faktisk kan se, at både motion og Rapamycin beskytter mod knogletab – og at kombinationen af de to virker endnu bedre.

Osteoporose er en sygdom, mange kvinder frygter, fordi den truer livskvalitet og selvstændighed.

Det er derfor, det er så vigtigt, at vi finder måder at forebygge på i stedet for kun at behandle, når først sygdommen er opstået, siger hun.

Måske kan AI hjælpe 

En af udfordringerne omkring forebyggelse af osteoporose er, at det er svært at finde frem til de personer, der er i øget -risiko for at få sygdommen, så de kan sættes i forebyggende behandling. Det fortæller Bente Langdahl, der er klinisk professor på Institut for Klinisk medicin, Hormon- og knoglesygdomme på Aarhus Universitetshospital.

– Vi har især svært ved at få fat i mange af dem, der har flere risikofaktorer i forvejen. Der er kommet nye anbefalinger ift. screening, men der er ikke sat nogle screeningsapparater i system nationalt. Det kan være fint at sige, at alle bør tale med deres praktiserende læge om risikofaktorer, men vi ved jo godt, at langt de fleste mennesker går til lægen, fordi de har ondt og ikke for at diskutere risikofaktorer, siger hun.

Vi har især svært ved at få fat i mange af dem, der har flere risikofaktorer i forvejen. Der er kommet nye anbefalinger ift. screening, men der er ikke sat nogle screeningsapparater i system nationalt.

Nogle af de vigtigste risikofaktorer er tidlig overgangsalder, høj alder, rygning, lav vægt (bmi under 19) og osteoporose hos nærmeste slægtninge. Derudover er det en risikofaktor, hvis man tidligere har haft et såkaldt lavenergibrud – det vil sige et knoglebrud, der er opstået ved almindelige dagligdags belastninger eller et fald på jorden i samme plan – hændelser, som ikke normalt ville føre til et brud.

Netop sidstnævnte risikofaktor, lavenergibrud, har man på Aarhus Universitetshospital i tre år haft særlig opmærk-somhed på i forsøget på at finde frem til personer med osteoporose, så disse kan sættes i rette behandling og derved nedsætte deres risiko for flere knoglebrud. Det sker i samarbejde med hospitalets skadestue, fortæller Bente Langdahl.

– Hver mandag trækker vi lister fra skadestuen med de patienter, der er kommet ind med knoglebrud. Nogle uger efter de har været på skadestuen, ringes alle over 50 år op af en sygeplejerske, der stiller dem forskellige spørgsmål. De patienter, der vurderes at være i målgruppen, ind
bydes til en scanning, hvilket cirka 80 procent takker ja til. Hvis scanningen viser et tidligt stadie af osteoporose, sendes de til egen læge for at få behandling, mens de, der er hårdere ramt, kommer ind til os, hvor de behandles med knogleopbyggende medicin, siger hun.

Ud af alle, der takker ja til en scanning, har en tredjedel osteoporose, og hver tredje patient med osteoporose har det i så svær grad, at de kan tilbydes knogle-opbyggende behandling. Screeningsmetoden, der benyttes på Aarhus Universitet, fanger dermed en del patienter med osteoporose, som formentlig ellers ville være taget hjem fra skadestuen i forventning om, at de var raske, når deres brud var helet. Men metoden er endnu ikke udbredt i hele landet, og Bente Langdahl -håber, at der kan udvikles metoder, som kan fange flere patienter og gerne endnu tidligere. Hun tror, at kunstig intelligens måske kan være en del af løsningen.

– Jeg tror på, at der kan udvikles bedre muligheder for opsporing med AI. Jeg kender ikke til den præcise teknologi, men jeg forestiller mig, at man kan bygge et system, der kan kobles til patient-
journalerne ude hos de praktiserende læger. Systemet skal så kunne scanne journaler og indfange de patienter, der har noget stående i deres journal, som indikerer osteoporose. Det kunne f.eks. være patienter med rygerlunger, patienter, der er undervægtige samt patienter i behandling med specifikke lægemidler som eksempelvis Prednisolon – tilstande, vi ved kan knytte sig til osteoporose, siger hun.

Nye tabletbehandlinger ønskes

For de mennesker, der allerede har udviklet osteoporose, er der i dag heldigvis gode behandlingsmuligheder. Det gælder både for dem, der kan ’nøjes’ med knoglebevarende medicin, men også dem, hvor sygdommen er så fremskreden, at de har brug for behandling med knogleopbyggende medicin. Men trods god og virksom medicin er der alligevel nogle udfordringer, som kalder på, at der udvikles nye præparater – og gerne i tabletform, fortæller Bente Langdahl.

– I dag er der mange med osteoporose, der ikke kan nøjes med den medicin, der fås i tabletform. De har brug for den behandling, der kun kan gives med en indsprøjtning, og som i dag kun gives på hospitalerne. Det kræver mange ressourcer og er dyrt. En del af løsningen på den udfordring kan være, at man gør det muligt også at give injektionerne ude på plejecentrene, hvor mange af patienterne bor eller bor i nærheden af. Den anden del af løsningen ville være, at der blev udviklet medicin i tabletform, som kan det samme som den, der i dag gives med injektioner, siger hun.

Der er de sidste 10 år ikke kommet nogle nye lægemidler på markedet til at behandle osteoporose med. Det sidste præparat, der blev udviklet, er Evenit, som -gives via injektioner. Medicinen kræver, at patienten har et forløb i en sygehusafdeling, hvilket gør det mere besværligt og også dyrere. 

Desværre er det ikke nemt at få godkendt et nyt middel mod osteoporose. For at få det til at ske, skal det være videnskabeligt bevist, at det er virksomt mod knoglebrud, herunder hoftebrud, og det videnskabelige forsøg skal desuden udføres med mange tusinde forsøgspersoner, hvilket er meget omkostningsfuldt. Disse omstændigheder holder lægemiddelindustrien tilbage fra at udvikle nye lægemidler mod osteoporose. Bente Langdahl mener dog, at problemet kan løses, hvis man ændrer på godkendelsesproceduren, og lige nu ligger der en ansøgning om netop dette hos USA’s Fødevare- og lægemiddelmyndighed (FDA), som er den instans, der kan ændre på områdets lovgivning.

– Det Amerikanske Knogleselskab har efter et stort forarbejde ansøgt FDA om, at man ændrer på reglerne, så betingelsen for at få godkendt et lægemiddel mod osteoporose ændres til, at man skal vise, at midlet øger knoglemineralet så meget, at det med høj sandsynlighed kan forebygge knoglebrud. Og hvis man i stedet kan lave studier med 1-2000 kvinder hen over tre år, så står der mange firmaer på spring med nye idéer til tabletbehandlinger. Desværre har det hele stået stille, siden Trump kom til magten og ændrede forholdene for FDA, siger hun.

Bente Langdal peger på, at problemet med en manglende tabletbehandling mod osteoporose ikke kun er dansk. Tværtimod er problemet globalt og har endnu større konsekvenser i andre dele af verden. 

Danmark er et af de rigeste lande, og hvis vi synes, det er dyrt at give behandling for Osteoporose herhjemme, så tænk på, hvordan det ser ud i fattige lande. Derfor er det helt afgørende, at der udvikles nye tabletbehandlinger, så folk også i fattige egne kan få behandling for sygdommen, siger Bente Langdahl.