”Nogle gange gjorde det så sindssygt ondt, at jeg havde lyst til at skrige”

Afsindige smerter forskellige steder i kroppen. Mange sygedage. Besvær med at blive gravid. Det er nogle af de store gener, Stine Tims Andersen måtte kæmpe med, fordi hun led af endometriose.

”Endo hvad?” vil nogen spørge, da sygdommen er ukendt for mange. Også selv om man anslår, at hver tiende kvinde i den fødedygtige alder har endometriose. Det svarer omtrent til antallet af kvinder, som har diabetes. 

Endometriose er en kronisk betændelsestilstand, hvor væv af samme type som livmoderslimhinden vokser forkerte steder uden for livmoderen – såsom på æggestokkene, i æggelederne, bughinden, tarmene eller urinblæren. Vævet påvirkes af kvindelige kønshormoner, og det kan give voldsomme smerter, som forstærkes ved menstruation samt blandt andet samleje og toilet-besøg. Det kan Stine Tims Andersen kun huske alt for tydeligt. 

– Det var virkelig smertefuldt og -meget diffust at have menstruation, for det gjorde ikke kun ondt i maven, men spredte sig og ligesom strålede ud fra maven og ned i lårene. Det var næsten som at have veer. Nogle gange gjorde det så sindssygt ondt, at jeg havde lyst til at skrige, fortæller Stine Tims Andersen.

Vidste du?  Over 30% af patienterne på en fertilitetsklinik  har endometriose.

Kostbart fravær

Til tider blev smerterne så stærke, at hun blev nødt til at tage fri fra skole og blive hjemme et par dage. Det bliver mange kvinder med endometriose, der er under uddannelse og på arbejdsmarkedet, nødt til. Sygefraværet anslås årligt at koste samfundet seks milliarder kroner i tabt arbejdsfortjeneste. Dertil kommer tre milliarder kroner til sundhedspleje.

– Sygdommen har store konsekvenser i et samfundsmæssigt perspektiver, konstaterer Stine Tims Andersen, der kæmpede med ubehandlet endometriose i et par år.

Jeg tænkte, at sådan var det bare og overvejede ikke særlig meget, om man kunne gøre noget ved det. Jeg fik ingen smerte­stillende piller, for den slags brugte vi ikke i min familie.

– Jeg tænkte, at sådan var det bare og overvejede ikke særlig meget, om man kunne gøre noget ved det. Jeg fik ingen smertestillende piller, for den slags brugte vi ikke i min familie. Og så tror jeg også, at der gik så lang tid, fordi menstruation ikke var noget, man talte om dengang, siger hun. 

Nedsat frugtbarhed

Langt om længe fik hun dog en tid hos sin læge, efter et tip fra en veninde om at p-piller kunne hjælpe, fordi de stopper menstruationsblødninger. Efter sin undersøgelse var lægen var ikke i tvivl om diagnosen endometriose og udskrev en -recept på p-piller til Stine Tims Andersen. 

– Dem tog jeg i mange år, men holdt -pauser af og til, uden at smerterne kom igen. Det gjorde de heller ikke, da jeg stoppede helt med at tage p-piller, pointerer hun.

Men endometriosen havde sat sine spor. Det viste sig ved, at hun havde svært ved at blive gravid.

– Jeg blev insemineret, og heldigvis var der gevinst i første forsøg ved begge mine graviditeter. Men fertilitetslægen fortalte, at han kunne se arvæv, som gjorde det svært for æggene at sætte sig fast i livmoderen, siger Stine Tims -Andersen.

Arvævet kan desuden danne sammenvoksninger i bughulen og omkring ægge-lederne, hvilket forhindrer ægget i at bevæge sig frit og i at blive befrugtet. Over 30 procent af patienterne på en fertilitetsklinik har endometri-ose.