Mange oplever lægemiddelrelaterede problemer – men der er hjælp at hente

De ovennævnte fire cases har det tilfælles, at de alle er eksempler på et såkaldt lægemiddelrelateret problem. Artiklen nedenfor beskriver, hvad et lægemiddelrelateret problem er for noget, hvilke lægemidler, der oftest giver anledning til lægemiddelrelaterede problemer. Artiklen løfter også sløret for, at sundhedsprofessionelle og patienter kan have forskellige opfattelse af lægemiddelrelaterede problemer, og så giver den svar på, hvor der er hjælp at hente, når et lægemiddelrelateret problem skal løses.

Definition og klassificering af lægemiddelrelaterede problemer

Begrebet ”lægemiddelrelaterede problem” opstod tilbage i slut 1980´erne, og kom som så meget andet fra det amerikanske kontinent, men spredte sig stille og roligt til resten af verden. Et lægemiddelrelateret problem er ”…  en uønsket situation, som patienten oplever, der skyldes eller mistænkes at skyldes lægemiddelterapi, og som indebærer eller muligvis indebærer problemer for det ønskede resultat af lægemiddelbehandlingen”. Der er jo masser
af bredde på den definition. Derfor har mange forskere da også hen over årene udviklet kategoriseringssystemer, så man kan få gjort de lægemiddelrelaterede problemer til noget, som er lettere at arbejde med. Der findes for øjeblikket mere end 20 forskellige af den slags kategoriseringssystemer. Et af de meget anvendte og veludviklede kategoriseringssystemer kommer fra organisationenPharmaceutical Care Network Europe (PCNE Classifi-cation System). PCNE har arbejdet med klassi-fikationssystemet siden 2009, så det foreligger nu i intet mindre end 9. version. Se detaljer i figur 1. Figuren viser, hvordan et lægemiddelrelateret problem kan opstå både i ordinationsfasen, i dispenseringsfasen, hos patienten i anvendelsesfasen og/eller i overgange mellem sektorer.

Mange oplever lægemiddelrelaterede problemer 

Lægemiddelrelaterede problemer kan forårsage skade for både patienter (i form af underbehandling, overbehandling, bivirkninger, lav efterlevelse (non-compliance), fejlmedicinering mv) og for samfundet i form af forøgede omkostninger ifm. sygedage og hospitalsindlæggelser. Omkring 10 pct. af alle hospitalsindlæggelser er -lægemiddelrelaterede, og cirka halvdelen af den slags indlæggelser kunne faktisk have været undgået. Medicinrelaterede indlæggelser koster da også det danske samfund 4-6 milliarder kroner årligt.

Forekomsten af lægemiddelrelaterede problemer er høj. Det viser en lang række studier både i Danmark og i udlandet. I forbindelse med kampagner på apoteker er der identificeret lægemiddelrelaterede problemer hos 30-40 pct. af patienterne.
Et projekt har vist, at apotekspersonalet finder lægemiddelrelaterede problemer hos 21 pct. af de kunder, der henvender sig på apoteket med et symptom eller for at købe håndkøbslægemidler. Der var her tale om lægemiddelrelaterede problemer i form af mangelfuld virkning, utilsigtede virkninger og unødig selvmedicinering. Tre-fjerdele af kunderne fik ifølge forskerne bag studiet løst deres lægemiddelrelaterede problem på apoteket uden den praktiserende læges mellemkomst. Et andet apoteksbaseret projekt, som forløb over 3 år viste, at samtlige 118 inkluderende -patienter med hjerte-krampe havde mindst et lægemiddelrelaterede problem, mens patienter med astma og type 2-diabetes havde mere end 4 lægemiddelrelaterede problemer pr. patient. Dette er bare resultater fra nogle af de mange projekter, der har omhandlet lægemiddelrelaterede -problemer.

Lægemidlerne og risikofaktorerne  

Alle lægemidler kan give anledning til et lægemiddelrelateret problem – og alle -patienter kan komme ud for at opleve et lægemiddelrelateret problem. Dog er nogle patienter mere i farezonen end andre, ligesom nogle lægemidler oftere giver problemer end andre. Lægemidler, som oftest giver anledning til lægemiddelrelaterede problemer, er hjertekar-lægemidler (specielt vanddrivende medicin), antibiotika, smertestillende lægemidler og lægemidler, som virker på centralnerve-systemet. Ældre patienter, patienter i -sektorovergange og kroniske patienter i -behandling med mange lægemidler er særligt i fare-zonen for at opleve lægemiddelrelaterede problemer. Et tysk studie, hvori farmaceuter fra 300 apoteker ud-førte medicin-gennemgange af mere end 1000 ældres patienters medicin viste da også, at 84 pct. af patienterne, som i snit var i behandling med 10 lægemidler, op-levede et eller flere lægemiddelrelaterede problemer.

Et lægemiddelrelateret problem behøver heldigvis ikke nødvendigvis at betyde død, ødelæggelse og hospitalsindlæggelse for patienten. Langt fra alle lægemiddelrelaterede problemer giver sig nemlig -udslag i det man kalder utilsigtede lægemiddelhændelser (helbredsmæssige konsekvenser) for patienten.) Et lægemiddelrelateret problem kan f.eks. ”bare” være, at der mangler et lægemiddel i -patientens behandlingsregime, at dosis
er for lav til at have givet den optimale -effekt, eller at patienten ikke holder den anbefalede pause i medicineringen (f.eks. at patienter med hjertekrampe ikke holder en 8 timers nitratfri periode pr. døgn). 

Patienternes perspektiver

Allerede tilbage i 1988 plæderede amerikanske forskere for, at man ikke skulle nøjes med at kigge tilbage og klassificere de lægemiddelrelaterede problemer, men at man også løbende skulle indsamle informationer om problemerne i daglig praksis, hvor man møder patienter. Det har et hold forskere fra Danmark og Holland nu gjort. I et studie udført på 11 danske apoteker, har forskerne fået apotekspersonalet til at samle data ind fra mere end 1800 skrankedialoger om receptmedicin (Kaae et al. 2023). Studiet viser, hvordan næsten en femtedel af patienterne i deres dagligdag oplever en lang række lægemiddelrelaterede problemer, som har at gøre med den basale del af lægemiddelanvendelsen. Patienterne oplever problemer med overhovedet at modtage deres medicin, med ikke at have styr på, hvordan og hvorfor de man skal tage medicinen og med at få tilfredsstillende resultater ud af at bruge -medicinen. Den her type lægemiddel-relaterede problemer påvirker patienternes velbefindende både praktisk, følelsesmæssigt og fysisk (se figur 2). 

Som man kan se i figur 2 er der noget -forskel på de sundhedsprofessionelles mere tekniske klassifikation af lægemiddelrelaterede problemer (figur 1) og patienternes praktiske oplevelser, som er mere bundet op på følelser og på at få en hverdag til at fungere. I artiklen anbefaler forskerne da også, at både apotekspersonale og ordinerende -læger skal tage at bruge mere tid på hjælpe -patienter med at få de grundlæggende dele af lægemiddelanvendelsen til at fungere.

Der er hjælp at hente

Hver eneste dag forebygger og løser læger og apotekspersonale (farmakonomer og farmaceuter) heldigvis masser af lægemiddelrelaterede problemer. Apoteket fanger mange problemer under den -almindelige skrankedialog, men også apoteksydelser så som medicinsamtaler, compliancesamtaler og ikke mindst medicingennemgang (som er en struktureret og kritisk gennemgang af en patients samlede lægemiddelbehandling) fanger og løser mange af problemerne.

Flere praktiserende læger laver også medicingennemgange som en del af patientens årlige statusundersøgelse og kan hente støtte fra regionerne til at udføre disse. Hospitalerne holder sig heller ikke tilbage med at lave medicingennemgange specielt ifm. indlæggelse. Tværfaglig medicingennemgang kan reducere antallet af lægemiddelrelaterede problemer, og studier viser, at et aktivt samarbejde mellem læge, relevant sundhedspersonale og pårørende kvalificerer beslutningsgrundlaget. Faktisk kan medicingennemgange over en bred kam reducere den relative -risiko for at en patient genindlægges på hospital med omkring 7 pct.

Sidst, men ikke mindst kan patienter jo selv slå deres medicin op og blive klogere på potentielle lægemiddelrelaterede problemer på f.eks. medicin.dk, som er et videnskabeligt opslagsværk, der indeholder information om medicin, sygdomme og behandling. Medicin.dk udgives af firmaet Dansk Lægemiddel Information, og netop lægemiddelinformationen på medicin.dk er den mest anvendte lægemiddelinformation i Danmark. 

Reference: Kaae, S.; Hedegaard, U.; Andersen, A.; Loon, E.V.; Crutzen, S.; Taxis, K.; Jacobsen, R. What Are the Drug-Related Problems Still Faced by Patients in Daily Life?—A Qualitative Analysis at the Pharmacy Counter. Pharmacy 2023, 11, 124. https://doi.org/10.3390/pharmacy11040124.