Mænd kan også blive utætte

Hos mænd skyldes urininkontinens ofte en forstørret eller opereret blærehalskirtel ­(prostata). Fra 80-årsalderen er urininkontinens lige hyppigt hos mænd og hos kvinder.

Hvad er urininkontinens hos mænd?

Urininkontinens kaldes også urinlækage eller ufrivillig vandladning. Det forekommer i flere forskellige former afhængig af årsagen:
Stress-inkontinens: Her taber man små mængder urin ved:

• Latter
• Host
• Nys
• Løft 
• Pludselig bevægelse
• Urge-inkontinens: Typisk større lækage, når trangen til vandladning opstår brat 
• Blandings-inkontinens: Blanding af stress- og urge-inkontinens
• Overløbs-inkontinens: Blæren er kronisk overfyldt, med urinlæk i mellem små og hyppige vandladninger, hvor kun lidt af blærens indhold tømmes
• Refleks-inkontinens: Vandladnings­refleksen starter automatisk. Urinen begynder at løbe, uden at man selv kan styre det

Hvad er symptomerne på inkontinens hos mænd?

Symptomet er ufrivillig afgang/læk af urin.

Ufrivillig vandladning i forbindelse med kraftig trang skyldes som
regel urge-inkontinens.

Stress-inkontinens opstår ved ­tryk mod blæren under f.eks. host, nys eller løb, uden at man samtidigt har trang til at lade vandet. 

Ved overløbs-inkontinens har man små hyppige vandladninger, og en sivende lækage ind imellem. Det er særlig vigtigt at opdage denne type inkontinens, da tilstanden skyldes en kronisk overfyldt urinblære, som med tiden bliver slap og får svært ved igen at fungere normalt. Den overfyldte blære kan også skade nyrefunktionen, da nyrerne skal ­arbejde mod et forhøjet tryk i ­urinvejene.

Hvordan stilles diagnosen?

Ved generende urininkontinens ­undersøger lægen prostata gennem endetarmen, ligesom maven undersøges for en evt. stor spændt urinblære. Kroppen undersøges her­udover for at udelukke evt. sygdomi hjernen eller nervesystem.

Gennem blod- og urinprøver sikres ­nyrefunktion ligesom også infektion ­udelukkes.

Ved undersøgelse hos en urinvejs­kirurg vil man desuden få undersøgt ­urinstrålens kraft og blærens evne til at tømme sig. Ofte får man også foretaget en kikkertundersøgelse af blæren igennem urinrøret (cystoskopi) samt en CT-skanning eller en ultralyd.

Det er vigtigt at forstå, at inkontinens rammer mange, og at der er god hjælp at få. Søg derfor hjælp, hvis utætheden generer dig eller dine omgivelser.

Hvad skyldes inkontinens hos mænd?

Stress-inkontinens 

Stress-inkontinens opstår som regel som følge af en operation af prostata. Ved operationen for forstørret prostata fjerner man den normale lukkemekanisme ved overgangen mellem blære og urinrør. Lukkemuskulaturen omkring urinrøret er derfor ikke altid selv stærk nok til at kunne holde på vandet – særligt når blæren udsættes for øget tryk ved f.eks. nys og host. 

Inkontinens ses hos få procent efter en såkaldt skrælleoperation for godartet forstørret prostata, og hos op til knapt halvdelen efter større operation for prostatakræft. Det er dog kun hos cirka 5 procent i den sidste gruppe, at inkontinensen på lang sigt er så udtalt, at det udgør en betydelig gene i dagligdagen.

Urge-inkontinens

Urge-inkontinens skyldes, at blæremusklen ofte meget pludseligt trækker sig sammen og forsøger at tømme blæren. Hvis man ikke kan lade vandet meget hurtigt, vil dette ofte resultere i inkontinens. Det kan variere fra få dråber til en fuld vandladning. Dette kan skyldes infektioner, sygdom i f.eks. hjernens vandladningscentre eller blærens reaktion på en forstørret prostata. Ofte kendes årsagen ikke.

Overløbs-inkontinens

Såkaldt overløbs-inkontinens ses, når tømningen af blæren er dårlig. Dette ­forekommer ofte på grund af forsnævring i afløbet – først og fremmest ved godartet forstørrelse af prostata, eller ved kræft i prostata. Blæren vil i disse tilfælde bliver overfyldt og af og til ”løber det over” – ligesom overløbet af en fyldt håndvask.

Refleks-inkontinens

Refleks-inkontinens ses ved sygdomme i hjerne og nervesystem. Personer med refleks-inkontinens har ingen kontrol over vandladningsrefleksen. Urinen løber ukontrolleret, når trykket i blæren stiger.

Andre årsager til inkontinens

Inkontinens kan også forekomme ved:

Forstoppelse

Demens

Dissemineret sklerose

Parkinson

Bevægelsesproblemer

Brug af specielle lægemidler

Akut forvirring.

Hvordan behandler man inkontinens hos mænd?

Hvad kan man selv gøre?

Man kan gøre meget selv for at bedre situationen. Blæretræning kan være nyttig. Blæretræning går ud på, at man over en periode forsøger at lade vandet på bestemte tidspunkter, f.eks. hver tredje time. Man bør dog undgå at holde sig for længe. Samtidig skal man også undgå straks at gå på toilettet hver gang, man ­føler antydning til trang.

Mænd har også god gavn af at træne bækkenbunden. Ved stress-inkontinens efter operation på prostata er dette meget vigtigt. Ofte opfordres man til at starte træningen, inden man bliver opereret.

Medicin

Der findes medicin til mænd med ­urge-inkontinens. Den blæreafslappende medicin giver dog ofte generende bi­virkninger i form af tørre mund- og øjenslimhinder samt tendens til forstoppelse. Man må vurdere fordele og ulemper med lægen.

Hjælpemidler

Hjælpemidler i form af ble og kateter kan være til stor hjælp. Hvis man har ufrivillig vandladning, kan man i nogle tilfælde gratis få udleveret bleer og andre hjælpemidler fra kommunens hjælpemiddelcentral.

Operation

Det kan blive nødvendigt med en operation ved hindring af afløb fra blæren. 

Ved stress-inkontinens kan det være nødvendigt at indoperere:

• ”Fyldstof” ved lukkemusklen
• Kontinensballon
• En slynge under urinrøret
• En kunstig lukkemuskel

Hvordan undgår jeg at få eller
forværre inkontinens?

• Der er meget, du selv kan gøre. 
• Overvægt medfører et uønsket øget
  tryk på blæren, hvorfor et vægttab kan anbefales.
• Blæretræning kan være nyttig ved såvel hyppig som sjælden vandladningstrang. Mænd har også god gavn af at træne bækkenbunden. 
• Rygestop ved stressinkontinens i ­forbindelse med hosteanfald.

Hvornår skal jeg søge hjælp?

Mange skammer sig over at ”tisse i bukserne” og undlader i lang tid at søge hjælp for dette. Det er derfor vigtigt at forstå, at inkontinens rammer mange, og at der er god hjælp at få. Søg derfor hjælp, hvis utætheden generer dig eller dine omgivelser. 

Kilde: Sundhed.dk