Lær dine rygsmerter at kende og undgå smertestillende medicin

Undersøgelser viser, at mellem 60 og 90 procent af alle danskere på et tidspunkt i livet oplever at få ondt i ryggen. For flertallet bliver smerterne heldigvis en kortvarig affære, hvor det nok kan gøre frygtelig ondt, men hvor smerterne heldigvis aftager igen i løbet af relativt kort tid. Mange vil dog opleve, at smerterne kommer igen med mellemrum, og for nogle ender de med at påvirke hverdagen så meget, at de ikke kan leve det liv, de gerne vil på arbejdet og i fritiden. 

Ifølge Jan Hartvigsen, der er professor ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet og i mange år har forsket i rygsmerter, søger cirka halvdelen af alle, der får rygsmerter, i løbet af et år hjælp i sundhedsvæsenet. Det gør de, fordi de gerne vil vide, om smerterne er farlige og naturligvis i håb om at få bugt med smerterne. Heldigvis er langt de fleste rygsmerter ikke tegn på alvorlige sygdomme.  

– Hos omkring 10 procent af alle med rygsmerter kan vi stille en præcis diagnose og med stor sikkerhed sige, hvad der ligger til grund for smerterne – altså finde en underliggende årsag eller sygdom. Men for de resterende 90 procent kan vi faktisk ikke helt nøjagtigt pege på, om smerten kommer fra muskler, led, knogler eller et andet sted fra, siger Jan Hartvigsen.

Hos omkring 10 procent af alle med rygsmerter kan vi stille en præcis diagnose og med stor sikkerhed sige, hvad der ligger til grund for smerterne – altså finde en underliggende årsag eller sygdom. Men for de resterende 90 procent kan vi faktisk ikke helt nøjagtigt pege på, om smerten kommer fra muskler, led, knogler eller et andet sted fra

Når smerterne er mere kroniske og tilbagevendende viser nyere forskning, at vores nervesystem spiller en stor rolle. Det sker, fordi de smertesignaler, der sendes op til hjernen, kan forårsage fysiske og endda anatomiske forandringer i hjernen, som er med til at udløse og forlænge følelsen af smerte. 

– Problemet involverer nemlig hos mange nervesystemet, som er blevet ekstra følsomt. Man kan sammenligne det med at lære at spille klaver. Når man har lavet de samme klaverøvelser igen og igen, så lagres de til sidst som indlæring i nervesystemet, så det bliver nemmere at spille. På samme måde kan nervesystemet lære at blive følsomt for smerte. Her er det bare en ufrivillig læring, men for den enkelte kan det betyde meget, siger Jan Hartvigsen. 

Han pointerer også, at man i dag ved, at det betyder rigtig meget, hvordan vi opfatter og reagerer på smerter. Hvis man ikke ved, hvad smerterne betyder eller er bange for dem, så får de større konsekvenser i livet og bliver ofte værre. 

Lær dine smerter at kende

Når nu man ikke kan vide præcist, hvorfra ens rygsmerter udspringer, kunne man tro, at det gjorde det vanskeligt at finde den rette behandling. Men sådan er det ikke, for med den behandling, der i dag anbefales til kroniske rygsmerter, er det for de fleste ikke afgørende, om det er knogler, muskler eller hjerne, der forårsager smerterne til en begyndelse. Når man først har udelukket en underliggende sygdom som årsag til smerterne, viser forskningen, at hos personer med kroniske eller tilbagevendende rygsmerter er en kombination af patientuddannelse, fysisk aktivitet og træning og måske manuel behandling hos en fagperson såsom en kiropraktor eller fysioterapeut gavnligt og kan hjælpe. 

– Når patientuddannelse er blevet en vigtig del af den anbefalede behandling til folk med kroniske smerter i ryggen, skyldes det bl.a., at man har fundet ud af, at mennesker med langvarige smerter ofte har fået nogle fejlagtige opfattelser af, hvad de kan og må – og ikke kan og må – når de har ondt. Opfattelser de desværre ofte har fået i sundhedssystemet. Det betyder, at de f.eks. helt uhensigtsmæssigt kan stoppe med at være fysisk aktive. Mange med kroniske eller tilbagevendende rygsmerter tror, at fysisk aktivitet forværrer smerterne, mens virkeligheden er det modsatte, at det oftest er godt at fortsætte med at være fysisk aktiv, selvom man har smerter. Det gælder om at finde aktiviteter, som man kan lide at gøre, som styrker kroppen og som gør en glad. Selv regelmæssige gåture kan hjælpe, viser ny forskning, siger Jan Hartvigsen. 

Gennem patientuddannelse kan man få korrekt viden om årsagen til smerterne, lære om forebyggelse og ryggens og nervesystemets rolle, ligesom man kan få indsigt i, hvad man kan gøre, når smerterne kommer igen. Patientuddannelse adskiller sig fra den rutinemæssige snak, man kan have, hvis man går til nogle enkeltbehandlinger hos f.eks. en kiropraktor, ved at man arbejder bevidst med at få en forståelse for sine rygsmerter og lærer, hvad man selv kan gøre for at mindske dem.

– Når man får talt med en fagperson om, hvordan ens smerter opfører sig, så kan det bl.a. hjælpe en med at forstå, at selvom ryggen gør ondt i dag, så kan du måske godt tage på arbejde. For mange bliver smerterne ikke værre. Faktisk er der forskning, der viser, at for mange hjælper det at komme ud i livet på trods af smerter. Vi ved nemlig, at hvis man går på arbejde og gør ting i sin fritid, man er glad for og samtidig har en forståelse for, at smerterne kan blusse op, men at det ikke er farligt, så gør det faktisk mindre ondt i ryggen, siger Jan Hartvigsen. 

Nogle vil måske undre sig over, at manuel behandling også anbefales til kroniske rygsmerter. For hvordan kan man behandle fysisk, når man hos mange ikke med 100 procents sikkerhed kan sige, hvorfra smerterne stammer? Jan Hartvigsen forstår godt forundringen. 

– Når vi laver kliniske forsøg, kan vi se, at patienterne får det bedre af behandlingen, og at den er sikker. Omvendt ved vi ikke med 100 procent sikkerhed, hvorfor behandlingen virker. Manuel behandling bør altid være en del af en bredere behandling hvor patientuddannelse, rådgivning om fysisk aktivitet og måske også superviseret træning indgår, siger han. 

I forebyggelsesøjemed er det godt at holde sin ryg stærk og smidig. Og jo højere op i alderen, man kommer, desto vigtigere er det med styrketræning. Generelt skal man ikke blive bange, hvis der opstår lidt smerter også under træning. Det samme gælder i øvrigt under hverdagens gøremål. Budskabet om, at man bør holde sig i ro, hvis det gør det mindste ondt, er fra gammel tid, og det stemmer ikke overens med viden, vi har i dag. 

– For langt de fleste mennesker sker der ikke noget ved, at det gør lidt ondt. Selvfølgelig skal det være inden for rimelighedens grænser, og det er klart, at har man hamrende ondt og er klaverflytter, så skal man lige overveje, om det er det rigtige at gå på arbejde de dage, hvor man har ondt. Men man skal bestemt ikke bare stoppe al aktivitet, selvom man har rygsmerter, siger Jan Hartvigsen. 

Læg de smertestillende piller væk

Sundhedsstyrelsen udgav i år nye anbefalinger om medicinsk behandling af ny-opståede rygsmerter. Her anbefaler man, at man ikke bruger smertestillende medicin som udgangspunkt. Det skyldes primært to ting, fortæller Jan Hartvigsen. 

– Først og fremmest er der i løbet af de seneste år foretaget nogle vældig gode videnskabelige undersøgelser. Her har man i lodtrækningsforsøg givet én gruppe af personer med rygsmerter rigtig smertestillende medicin, mens en anden gruppe har fået placebopiller. Når man så har fulgt begge grupper tæt for at undersøge, hvilken af grupperne, der kommer sig hurtigst og bedst over rygsmerterne, viser det sig, at der slet ikke er nogen forskel på, om man tager medicin eller ej. Faktisk viser nogle forsøg, at de, der tager placebo piller, får det bedre hurtigere, siger han. 

Og når studier viser, at både de mildere former for smertestillende medicin – -præparater som Panodiler – og også de stærkere opoider ikke giver patienter en fordel, er der selvfølgelig ingen grund til at anbefale dem.

– Selvom det ikke er superalmindeligt med alvorlige bivirkninger i hvert fald med paracetamol (som f.eks. Panodil red.) og NSAID (gigt-medicin som f.eks. Ipren red.), så har vi alligevel hvert år dødsfald i Danmark som følge af smertestillende medicin. Når det gælder de stærkere opioider, så har de ydermere den kedelige -bivirkning, at de kan være afhængighedsskabende, og når vi så kan se, at patienterne generelt ikke har en fordel ved at ind-tage dem, så skal de naturligvis ikke anbefales som rutinemæssig behandling mod rygsmerter, siger Jan Hartvigsen. 

Han pointerer dog, at anbefalingerne ikke skal forstås sådan, at man aldrig må tage en smertestillende pille, hvis man får ondt i ryggen, hvis man føler, det hjælper. Men man skal tænke sig om. Det skal ikke blive en vane at spise smertestillende -medicin.

Sovehormon kan måske mindske rygsmerter

Ondt i ryggen og søvnproblemer er to -lidelser, som mange danskere slås med, og det kommer næppe som nogen over-raskelse, at de to kan have en negativ indvirkning på hinanden. Så har du rygsmerter, kan du få sværere ved at opnå god søvn, og er din søvn af dårlig kvalitet, kan du opleve en forværring af dine smerter. Nu har et hold forskere sat sig for at for-søge at finde ud af, om der findes behandlinger, som kan afhjælpe begge lidelser -effektivt og sikkert, og de har derfor sat forskellige forskningsprojekter i søen. I et af dem skal det undersøges, om et indtag af søvnhormonet melatonin kan lindre rygsmerter. Melatonin er et hormon, som vi mennesker selv producerer, og som er med til at styre vores døgnrytme.

Der har allerede været foretaget nogle mindre studier, der indikerer, at melatonin også har en smertelindrende effekt, fortæller læge og ph.d.-studerende Kubra Kilic fra Forskningsenhed for Anæstesiologi på Odense Universitetshospital, og det er de studier, hun og hendes kollegaer nu bygger videre på.

– I vores projekt vil vi gerne undersøge, om indtagelse af melatonin kan mindske smerterne, og om det virker ved at forbedre den fysiologiske søvn eller ved at reducere følsomheden i smertesystemet. Den fysiologiske søvn måler vi gennem et nyt apparat, et såkaldt øre-eeg, som er et lille apparat, der sættes i øret og gør det muligt at måle hjernens aktivitet, når man sover hjemme. Førhen har man været nødt til at få folk indlagt på hospitalet for at foretage undersøgelsen med et større -apparat, fortæller hun.

I vores projekt vil vi gerne undersøge, om indtagelse af melatonin kan mindske smerterne, og om det virker ved at forbedre den fysiologiske søvn eller ved at reducere følsomheden i smertesystemet. 

Derudover vil forskerne også måle tryksmertefølsomhed hos patienter henholdsvis inden og efter indtag af melatonin ved brug af et såkaldt trykalgometer. De to måleenheder skal tilsammen give forskerne et indblik i, hvorvidt melatoninen virker på kroniske rygsmerter ved at forbedre den fysiologiske søvn eller snarere ved at reducere følsomhed i smerte-systemet.

– Der er nogle studier, der tyder på, at søvnproblemer har en større påvirkning på udvikling af smerter, end smerter har på udvikling af søvnproblemer. Det er det, vi nu ser nærmere på.

Hvis forskningsprojektet ender med at vise, at melatonin har god effekt på kroniske rygsmerter, så vil man formentlig stå med bedre muligheder for at behandle patienter end hidtil. Ikke mindst fordi, at melatonin er et præparat, der er stort set bivirkningsfrit sammenlignet med anden smertestillende medicin.

For eksempel kan vi sjældent give ældre patienter NSAID-præparater for smerter (gigtmedicin red.), fordi de giver øget risiko for at udvikle mavesår. Og morfin, som blev brugt meget tidligere, har en afhængighedsskabende effekt, vi gerne vil undgå. Taler vi sovemedicin generelt har stort set alle præparater en sløvende effekt, hvorimod melatonin er et naturligt forekommende hormon, som vi også selv producerer og har bedre bivirkningsprofil sammenlignet med øvrige smertestillende medicin, siger hun.

Forskningsprojektet, der blev søsat i 2024, er godt i gang. Men der er dog stadig brug for flere forsøgspersoner, og Kubra Kilic og hendes kollegaer opfordrer derfor folk til at henvende sig, hvis de er mellem 18 og 64 år og har rygsmerter, som påvirker deres liv og hverdag.

– Man skal have haft rygsmerter i mindst tre måneder, som den seneste uges tid skal have været på mindst fire på en smerteskala fra 0 til 10. Og man skal bare skrive en mail til mig, så vil vi efterfølgende kontakte jer.

Resultaterne fra forsøget, der er støttet af Sygeforsikringen ”danmark” og Region Syddanmarks Pulje for Fri og Strategisk Forskning, forventes at ligge klar i 2027. Her er det håbet, at resultaterne vil vise, at melatonin har en effekt på kroniske rygsmerter.

– Det vil kunne hjælpe en gruppe patienter på en hel ny måde. Men når det er sagt, så skal vi også huske, at det jo aldrig er sådan, at ’one size fits all’, når man -vælger en behandling. Man er altid nødt til at kigge på den enkelte person, når man behandler, understreger Kubra Kilic.

Hendes email er [email protected]