Kvinders sygdomme og smerter overses

”Sådan er det at være kvinde.” ”Tag to -Panodiler og gå hjem i seng.” ”Menstruationssmerter? Dem må du lære at leve med.” 

Lige fra den første menstruation får piger i mange tilfælde besked om, at månedlige smerter i underlivet er en del af at være kvinde. Det skaber en forestilling om, at ”det månedlige” eller ”det røde”, som engang var dæknavne for menstruation, og underlivet generelt er noget negativt.

Dertil kommer, at en stor mængde piger og kvinder med menstruationssmerter mødes af medfølende blikke og trøstende ord. Først af deres forældre siden af velmenende og dygtige læger uden tilstrækkelig viden om kvinders cyklus og andre sygdomssymptomer. 

Kvindesygdomme er nemlig overset. I Danmark er der ikke tal for, hvor stor en del af forskningsmidlerne der går til kvindesygdomme. Men i en rapport fra World Economic Forum fra sidste år blev det dokumenteret, at under 2 procent af forskningsmidlerne går til ikke kræftrelaterede sygdomme, der er specifikke for kvinder. Det til trods for, at der er omtrent lige så mange kvinder som mænd her på jorden. Var der nogen, der sagde mangel på ligestilling? 

Lever i uvished

En af de mange negligerede kvindesygdomme er endometriose. Den er på ingen måde sjælden, da op mod hver tiende kvinde har denne kroniske underlivssygdom. Det svarer omtrent til antallet af kvinder, der har diabetes. Ligesom diabetes kan holdes i ave, ville en del alvorlige tilfælde af endometriose kunne forebygges, hvis man gik tidligere i gang med at forebygge og behandle.

Men mange kender ikke den smertefulde sygdom, der potentielt kan resultere i nedsat frugtbarhed, og lider af den i årevis uden at få den diagnosticeret. Med store konsekvenser; ikke alene for kvinderne. Partnere, børn og andre pårørende påvirkes også, ligesom det koster samfundet milliarder af kroner i tabt arbejdsfortjeneste som følge af sygedage.

Et andet eksempel på misforståelsen og underbelysningen af kvinders sundhed er de ufrivillige aborter, som en ud af fire graviditeter ender i. Den udbredte formodning om, at det er naturens gang, er blevet modbevist af et studie, som kun viste kromosomfejl hos halvdelen af de tabte fostre. 

Dermed er der andre grunde til tabet for den anden halvdel. Det kan være en sygdom hos kvinden, som har behov for behandling for at undgå gentagne ufrivillige aborter.

Adgang forbudt for kvinder

I et historisk og kulturelt perspektiv er smerte blevet anset som noget tabubelagt såvel som en naturlig del af at være kvinde. Især smerter i underlivet, som årligt får 300.000 kvinder til at søge læge. Uden resultat for en stor dels vedkommende. Blandt andet fordi mange behandles ud fra en formodning om underlivsbetændelse, selv om kun hver fjerde har tydelige symptomer på den infektion.

Men hvorfor er der en enorm skævhed i fordelingen af midler til forskningen til kvinde- og mandesygdomme? Og hvorfor er der så store huller i viden om sygdomme, som særligt rammer kvinder? Det kan have rod i, at kvinder først i de senere år er blevet brugt som testpersoner i kliniske forsøg. 

Den slags forsøg måtte kvinder ikke deltage i i USA helt frem til 1993, ifølge landets lovgivning. Årsag: kvinder blev -anset for at være besværlige testpersoner som følge af deres menstruationscyklus og hormoner, ligesom de kunne være -gravide.

– Det er elendigt. Mennesker er hormonelt forskellige, og det må man tage højde for, siger Ulla Møller Weinreich, overlæge ved Lungemedicinsk Afdeling og professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet.

Hun leder et treårigt forskningsprojekt med fokus på kønsforskelle i sygdomsforløbet med KOL. Hovedparten af viden om sygdommen bygger på mænd, selv om flere kvinder lider af KOL. 

Selv om vi er kommet væk fra de amerikanske tilstande før 1993, er vi stadig langt fra ligestilling på forskningsområdet. Internationalt satte den britiske forfatter Caroline Criado Perez fokus på problemet med bestsellerbogen Usynlige kvinder fra 2019. Men heller ikke i dagens Danmark står det godt til. En 2024-rapport fra Sundhedsstyrelsen og Lægemiddel-styrelsen viser, at kvinder stadig er underrepræsenterede på en række områder -inden for klinisk forskning.

Det gælder blandt andet forskning i hjerte- og kredsløbssygdomme som atrieflimren og hjertesvigt og i behandling af visse kræfttyper, deriblandt kræft i lever, nyrer og spiserøret.

Tanja Schlaikjær Hartwig, læge, forsker og klinisk projektleder på Amager og Hvidovre Hospital, konfronteres ofte med, at kvinders smerter og sygdomme ikke har den store opmærksomhed. Det støder hun på sammen med sine kolleger ved ansøgninger om midler til at forske i for eksempel graviditetstab, kvinders overgangsalder og endometriose.

– I den offentlige debat og fra politisk hold er der kommet mere fokus på kvinderelaterede sygdomme. Det kan måske øge interessen for det område hos dem, der uddeler forskningsmidler, siger Tanja Schlaikjær Hartwig.

Det kan kun gå for langsomt med at få åbnet for pengepungen, mener hun.

– Vi er langt bagud i vores viden om kvinder. Megen medicin har primært været udviklet og testet på mænds kroppe.
Vi er bare gået ud fra, at de præparater fungerer på samme måde på kvinder. Men det gør de ikke, for mænd og kvinder er forskellige, siger hun.

Vi er langt bagud i vores viden om kvinder. Megen medicin har primært været udviklet og testet på mænds kroppe. Vi er bare gået ud fra, at de præparater fungerer på samme måde på kvinder. Men det gørde ikke, for mænd og kvinder er forskellige.

Det smitter af på noget så dagligdags som en Panodil. Dens dosering er baseret på en mandekrop, som typisk er større end en kvindes. Derfor kan en kvinde være påvirket i længere tid af en Panodil end en mand.

131 år til lighed

På den store skala er kønsforskellen – health gap i den lægefaglige verden – veldokumenteret. Derfor glæder Tanja Schlaikjær Hartwig sig over, at der er iværksat flere initiativer til at rette op -uligheden på internationalt niveau.

Det kan være med til at øge kvinders livskvalitet. For selvom kvinder lever længere end mænd, har de færre raske leveår, ifølge den førnævnte rapport fra World Economic Forum.

Gennemsnitligt lever kvinder over 25 procent mere af deres tid med dårligt -helbred end mænd, og halvdelen af -kvindernes sygdomsbyrde ligger i den -arbejdsdygtige alder fra 20 til 64 år. Det fører til en konklusion i rapporten om et stort økonomisk potentiale i at udligne uligheden mellem mænd og kvinders sundhed. 

En del af pengene fra det økonomiske potentiale kunne man bruge på at skrue op for farten i forskningen i kvindesygdomme. Med det nuværende tempo vil det nemlig tage 131 år, før der er lighed i forskningen i kvinde- og mandesygdomme, ifølge verdenssundhedsorganisationen, WHO.