Hvad forskningen fortæller os

DNA er kroppens manual. Den indeholder de opskrifter, som cellerne bruger til at vedligeholde og genskabe sig selv. Men med tiden bliver manualen slidt – for ­eksempel af rygning, alkohol, stress og solens stråler. Det kan føre til, at cellerne begynder at opføre sig ­anderledes – og det øger risikoen for sygdomme som kræft, hjertekarsygdomme og demens.

Morten Scheibye-Knudsen, læge og aldringsforsker ved Københavns Universitet, har i årevis undersøgt, hvordan DNA-skader spiller en rolle for vores sundhed og levetid. En vigtig pointe i hans forskning er, at kroppen faktisk forsøger at reparere disse skader.

– Vores celler har over 400 enzymer, som arbejder døgnet rundt for at reparere DNA’et. Det er en slags indre vedligeholdelsesteam. Men med alderen bliver teamet dårligere til sit arbejde – og det kan vi mærke på helbredet, forklarer han til podcasten “Longevity by Design”, InsideTracker, 2021.

Generne bliver tændt og slukket

En anden vigtig brik i puslespillet er det, forskerne kalder “epigenetik”. Det handler om, hvordan gener bliver tændt og slukket – lidt som lyskontakter i kroppen. Det påvirkes ikke bare af alder, men også af ­vores livsstil. Forskerne har fundet ud af, at man kan måle en persons “biologiske alder” gennem små ­kemiske ændringer på DNA’et. Her viser ­studier, at mænd i gennemsnit ældes ­hurtigere end kvinder – især i 40’erne og 50’erne.

Det er blandt andet blevet undersøgt i store danske tvillingestudier. Her så forskerne, at tvillinger med højere biologisk alder – målt på deres DNA – også havde højere risiko for at dø tidligere end deres jævnaldrende.

Men det er ikke hele historien. Mitokondrierne, cellernes ”kraftværker”, spiller også en vigtig rolle i aldringsprocessen. Når DNA’et tager skade, sender det signaler til mitokondrierne, som så kan begynde at fungere dårligere. Det betyder, at kroppen får sværere ved at producere energi – og det kan føre til træthed, nedsat immunforsvar og øget risiko for sygdom.

Vi kan ikke ændre vores gener – men vi kan ændre, hvordan de virker. Det gør vi blandt andet gennem motion, kost og søvn.

Vi kan ændre, hvordan vores gener virker

Heldigvis peger forskningen på, at vi selv kan gøre meget for at støtte kroppens naturlige reparation. Motion, søvn, sund kost og faste er nogle af de værktøjer, der ser ud til at gøre en forskel.

– Vi kan ikke ændre vores gener – men vi kan ændre, hvordan de virker. Det gør vi blandt andet gennem motion, kost og søvn, siger Scheibye-Knudsen i InsideTracker-podcasten.

Han peger især på moderat faste (for eksempel at spise inden for et 8-timers vindue), bevægelse i hverdagen og antiinflammatorisk kost med grøntsager, bær, fuldkorn, fisk, mørk chokolade og kaffe som eksempler på sunde vaner.

Og det er netop her, mænd har noget at vinde. Mange mænd går nemlig sjældnere til læge, lever med ubalancer i længere tid – og tager måske først sundheden alvorligt, når skaden er sket. Men ifølge forskningen kan det betale sig at starte tidligt – for selv små ændringer i dag kan betyde flere gode år senere i livet. 

Om Morten Scheibye-Knudsen

Morten Scheibye-Knudsen er læge og lektor ved Center for Sund Aldring på ­Københavns Universitet. Han forsker i, hvordan aldring hænger sammen med skader i DNA og cellernes evne til at reparere sig selv. Hans mål er at forstå, hvordan vi kan leve længere – og sundere – ved at støtte kroppens egne mekanismer. Scheibye-Knudsen er internationalt anerkendt og har deltaget i både nationale og internationale forskningsprojekter om aldring, mitokondrier og livsstilsinterventioner.

Kilder:

• Scheibye-Knudsen et al., Nuclear DNA Damage Signalling to Mitochondria in Ageing, 2020.

• Marioni et al., DNA methylation age of blood predicts all-cause mortality, 2015.

• InsideTracker Podcast: Longevity by Design with Dr. Morten Scheibye-Knudsen, 2021.

• healthyaging.ku.dk/scheibye-knudsen-group