Husk fødderne – dine oversete undersåtter

Hvad ville du sige til at have et par stramme handsker på otte timer eller mere hver dag? Sikkert nej tak, men når det gælder fødderne, er det noget helt selvfølgeligt at have sko på fra morgen til aften. Ofte et par, der er for smalle, har for høj hæl eller er uden hælkappe. Det er usundt, siger Lotte Rindal, statsautoriseret fodterapeut og indehaver af Fodterapeuterne Synergi- og Sundhedshuset i Fredericia:

– Da vores fodtøj sjældent passer til ­vores fødder, kan der under tiden opstå smerter og fejlstillinger i fødderne. I smalle sko mases tæer og foden sammen, så der kan opstå varige skader på dem. Blandt andet ved knystdannelser på deres inderside og yderside, skæv storetå, forfodssmerter, fodsvamp, da tæerne sidder for tæt, ligtorne, nedgroede negle, fortykkede negle og neglesvamp.

Ikke nok med det. Lidelser og problemer med fødderne kan forplante sig til resten af kroppen og give smerter, gigt, føleforstyrrelser og nervebetændelse i ankler, knæ, hofter, ryg, nakke og andre dele af bevægeapparatet. I værste fald kan diabetikere og mennesker med åreforkalkning risikere amputation af en eller flere tæer, en fod eller et underben, hvis en sko forårsager et sår på foden. 

– Sådan et ’hul’ er en indgangsport for bakterier. Og da disse patientgrupper ­heler dårligt, måske slet ikke, og i yderste konsekvens med vævsdød til følge, kan amputation være den eneste udvej. Om end det sker sjældent, er der stadig for mange tilfælde, og benamputerede lever højst fem år efter sådan en hændelse, ­påpeger Lotte Rindal.

Hun suppleres – på et mindre dramatisk plan – af fysioterapeut Thomas Pretsch, fysioterapeut med fokus på ­naturlig bevægelse, og klinik til genop­træning af blandt andet fødder, knæ og skuldre i Svendborg samt online:

– Foden med dens 200.000 nerveender er forbundet med muskler i resten af kroppen, og derfor er det ikke altid, at smerter i for eksempel lænden eller ­nakken kan behandles med lænde- eller nakkeøvelser, men i stedet kræver fokus på fødderne.

30.000 år med sko på

Mennesket har brugt sko i 30.000 år, og i dag er fodtøj uundværligt i et land som Danmark af mange årsager. Blandt dem er et køligt klima i store dele af året, sikkerhed på arbejdspladsen samt skarpe genstande på fortove, skovstier, og hvor vi ­ellers går. Samt hvis man spiller fodbold, klatrer, løber eller skal lave andre former for sport og præstationer. 

Men det vil altid være en god idé at smide skoene og få sand mellem tæerne eller lade græs kilde fodsålerne, når vejret tillader det, siger statsautoriseret fodterapeut Lotte Rindal:

– Det bløde fleksible græs med dets ujævnheder træner både fod og ankelled. Desuden kan vi træne vores fødder til at blive stærke gennem hele livet med simple fodøvelser og ved at træne fødderne med en massagebold og en elastik.

Fysioterapeut Thomas Pretsch er enig og understreger, at fødderne er skabt til at bevæge sig i stedet for at blive holdt passive og indelukkede i en sko. Derfor anbefaler han, at foden og dens 26 knogler, 33 led samt mange muskler og ledbånd bliver ’luftet’ og rørt mest muligt. Gerne i udfordrende terræn, da det ud over at gavne fødderne også styrker resten af kroppen såvel som balanceevnen.

– Når man går barfodet i sand, græs ­eller på et andet ujævnt underlag træner man muskler, ledbånd og balance ander­ledes, end man gør med sko på. Ingen er født med fodtøj, som støtter anklerne, så den støtte er unødvendig, bortset fra enkelte tilfælde, hvor specialdiagnoser gør det nødvendigt, pointerer Thomas Pretsch.

Arvelige problemer

Selv om sko med Thomas Pretschs ord ’kan beskrives som ’en slags gips, der begrænser en’, kan nogle fodproblemer, såsom en skæv storetå og knyster, også skyldes nedarvethed; især blandt kvinder. Desuden ligger det fast, at kvinder typisk får flere fodlidelser end mænd. 

Hvorfor er uvist, men en forklaring kan være, at kvinders ledbånd er lidt svagere og lettere kan trækkes skæve. Og det er et faktum, at tre ud af fire, som for eksempel får knyster, skæve tæer og Mortons neurom (nerveknuder mellem hyppigst tredje og fjerde tå, men også anden og tredje tå, red.), er kvinder.

Desuden har næsten hver fjerde kvinde i halvtredserne ondt i fødderne, ifølge Østerbroundersøgelsen, som har fulgt 24.000 repræsentativt udvalgte borgere i op til 35 år. At pege på kvinders brug af højhælede og smalle sko som årsag til problemerne kan virke oplagt, men den forklaring holder ikke, ifølge Ellen Hamborg-Petersen, speciallæge i ortopædkirurgi på Privathospitalet Mølholm:

– Forfodslidelser skyldes i høj grad ­arvelighed. Og man har også set skæve tæer og knyster hos Australiens oprinde­lige befolkning, aboriginerne, som aldrig har brugt sko.

Søg hjælp i tide

Mens oprindelige folk går i bare fødder, der får plads til at brede sig, gribe fast i underlaget, bruge alle muskler og sener og blive stærke, må vi andre altså ty til fodtøj. Skulle fødderne begynde at gøre ondt, skal man hverken krumme tæer ­eller bide tænderne sammen, men tage problemet i opløbet.

– Man kan få lavet indlæg til skoene og enten gå til en fysioterapeut eller en læge. Opstår smerterne for eksempel ved løb, kan man holde to-tre ugers pause. Men begynder det så at gøre ondt det samme sted igen, bør man overveje, om noget skal ændres, siger Ellen Hamborg-Petersen 

Både hun og statsautoriseret fod­terapeut Lotte Rindal glæder sig over,
at skomoden efterhånden har givet
bedre plads til fødderne. 

– Moden har til tider været ubarmhjertig for kvinder, som dagligt har gået i for højt, smalt og spidst fodtøj, der kan medføre smerter og skader på sigt. Men de senere år har sneakers og kondisko i alle afskygninger og til alle aldersgrupper været en sund mode for fødderne, pointerer Lotte Rindal. 

Det bløde fleksible græs med dets ujævnheder træner både fod og ankelled. Desuden kan vi træne vores fødder til at blive stærke gennem hele livet med simple fodøvelser og ved at træne fødderne med en massagebold og en elastik.

Læs mere om træning af fødderne her