Høretab er stadig et tabu til trods for store konsekvenser

Et studie fra Syddansk Universitet -viser, at brug af høreapparater -hjælper folk med hørenedsættelse mod demens. Men ifølge Høre-foreningen er der stadig tabuer forbundet til høre-apparater. 

I dag findes der mange forskellige slags høreapparater. Ud over at virke mod høretab, så kan apparaterne også have en gavnlig -effekt for folk, der leder af tinnitus. 

Men der er tabuer forbundet til høre-apparater.

– Der er stadig tabuer i samfundet omkring det med at høre dårligt og bruge høreapparat. Sat helt på spidsen florerer der endnu opfattelser a la tante Møhge, der sidder i ”Matador” og bliver det højtråbende spek-takel, siger Anne Mette Kristensen fra Høre-foreningen.

Det kan være svært for mange at begynde at bruge høreapparat, fordi det kan ses som et tegn på, at man er ved at blive ældre, siger hun.

Det kan være svært for mange at begynde at bruge høreapparat, fordi det kan ses som et tegn på, at man er ved at blive ældre

Men det er vigtigt at få vejledning og -apparater på så hurtigt som muligt, hvis man -lider af høretab. Det tager nemlig tid at vænne sig til det. 

– Det er utroligt vigtigt, at man får høre-apparaterne på. Vi lever jo i et kommunika-tionssamfund, så det er en sans, vi bruger hele tiden. Men høreapparatet har en tilvænningsperiode på to-tre måneder.

Risikoen for at udvikle demens er 20 procent højere for personer med høretab, der ikke bruger høreapparater, sammenlignet med -personer med normal hørelse.

Det samme gør sig gældende for seks -procent af personer med høretab, der bruger deres høreapparat.

Det er derfor vigtigt at være vidende om, hvilken positiv effekt høreapparater kan have mod demenssygdomme.

Demens kan nemlig i nogle tilfælde forebygges – men aldrig kureres.

– Der er desværre stadig lidt en generel opfattelse af demens, som en naturlig del af alderdommen. Men selv om alder er den største -risikofaktor, så skyldes demens altid alvorlig -sygdom i hjernen, skriver pressechef i Alzheimer-foreningen, Jon Fiala Bjerre i et svar til Ritzau.

– Opfattelsen er nok medvirkende til, at man i nogle tilfælde afskriver demens som noget, der ikke kan forebygges.

Høretab kan være forbundet med skam, isolation og øget forekomst af depression.

Det er derfor vigtigt at gøre noget ved det i tide, understreger Høreforeningen.

En litteraturgennemgang af anerkendte forskningsresultater viser, at et stort -antal med høretab oplever ekstrem udtrætning, mens op mod 54 pct. oplever ekstreme lytteanstrengelser. Det er CFD (Center for Døve,) der har særligt fokus på helt døve og døvblinde, der har lavet en grundig gennemgang af den forhåndenværende litteratur om kombinationen af høretab, lytteanstrengelse og udtrætning.

Konstant overarbejde

Har man et høretab, er der ifølge forskningen en betydelig risiko for, at man således er konstant på overarbejde for at kunne høre og forstå tale, og det betyder, at man vil kunne mangle kognitive ressourcer til andre ting. Støj vil selvsagt øge denne -belastning yderligere.

Har man et høretab, er der ifølge forskningen en betydelig risiko for, at man således er konstant på overarbejde for at kunne høre og forstå tale.

Formålet med gennemgangen var at præsentere en samlet indsigt i, hvad forskningen pegede på i relation til det øgede energiforbrug, der var nødvendigt, for at kompensere for følgerne af et høre-tab, samt risikoen for, at dette kunne føre til udtrætning. 

Ifølge gennemlæsningen, er voksne, der lever med høretab, ni gange mere -tilbøjelige til at rapportere udtrætning -relateret til lytteanstrengelser, end voksne uden høretab.

Selvom høreapparater kan være med til at mindske lytteanstrengelserne for mange, vil der stadig være en stor gruppe, hvor anstrengelserne, også med høreapparater, er overvældende, konkluderes det i gennemgangen af forskningen på området.

Konklusion

Gennemgangen af de forskellige fundne studier peger på en række centrale re-sultater, som vil blive fremhævet i det -følgende.

En hørenedsættelse øger risikoen for udtrætning

For det første peger studierne på, at alle med høretab oplevede mere udtrætning end personer uden høretab. Et høretab kan altså aflæses belastningsmæssigt.

Støj øger belastningen fra hørenedsættelsen

For det andet peger oversigten på, at støj øger belastningen og dermed risikoen for udtrætning. F.eks. vil støj på arbejdspladsen øge risikoen for overbelastning og -udtrætning.

Belastningen er kumulativ over tid

For det tredje peges der på, at belastningen er kumulativ over tid, hvilket kan gøre det svært at ændre, da følgerne kan opbygges over en længere tidsperiode.

Overbelastningen kan således være vanskelige at afhjælpe, da årsagerne kan være mangeartede og et resultat af (belastnings) faktorer over lang tid.

Træthed er svært at måle

Forskellige studier anvender forskellige forståelser af træthed. Det besværliggør sammenligninger. Gennemgangen af forskningen peger dog på forskellige -resultater, der aftegner konturerne af -høretabets belastning. og hvordan det kan aflæses i form af træthed.

Et studie finder at 22 pct. af personerne med høretab oplevede ekstrem udtrætning. Det svarer til omtrent hver femte person, der lever med et høretab.

En anden væsentlig indikation er, at voksne med høretab var ni gange mere -tilbøjelige til at rapportere udtrætning -relateret til lytte-anstrengelser, end -voksne uden høretab.

At skulle høre og lytte er krævende, og studierne peger på, at personer med høre-tab i den sammenhæng, oplever at skulle yde en ekstra indsats, hvilket øger risikoen for at opleve ekstrem træthed. 

Hjælpemidler (f.eks. i form af høre-apparater) kan mindske risikoen for -udtrætning og overlastning, men vil for nogle i sig selv være en øget belastning,
da de forstærker alle lyde og dermed skal der bruges kræfter på at sortere og finde mening i de præsenterede lyde. Der er en -positiv effekt, men mindre end forventet, og en del af årsagen til det er, at træt-heden opstår som et resultat af den -samlede belastning.

Bedre lyd er godt, men stiller samtidigt øgede krav til afkodningen og forståelsen af de vigtige elementer i lydbilledet. 

Kilder: CDF, Høreforeningen og Ritzau.