Hjernens struktur ændres ved migræne

Omkring 800.000 danskere lider af migræne i større eller mindre grad. Varigheden af et migræneanfald kan være alt fra få timer til flere døgn. Nogle rammes af og til, mens det for andre sker jævnligt. Det kan være en nærmest invaliderende form for hovedpine, fordi smertestillende midler ofte ikke virker tilstrækkeligt. -Samtidig bliver den ramte meget lysfølsom og må søge ind i mørke. Lidelsen kan være nærmest invaliderende, og nogle af de værst ramte må trække sig fra arbejdsmarkedet og søge førtidspension. 

451 hjerner blev scannet

Nu har danske forskere kortlagt migræne i en grad, der giver håb for nye effektive -behandlingsformer og forebyggelse. 

Det er forskere fra Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet Glostrup, der brugte en MR-scanner til at undersøge hjerner fra mennesker med og uden migræne. Man scannede 296 mennesker med migræne og 155 uden. 

– Det er første gang, at et studie har -peget så klart på, hvordan hjernens -smertesystem er involveret i migræne. Vi kan med forholdsvist stor sikkerhed sige, hvilke specifikke områder af hjernen, der er forandret hos mennesker med migræne. Det understreger, at sygdommen har et stærk biologisk grundlag, udtaler læge Rune Christensen i en pressemeddelelse. Rune Christensen har stået for de mange scanninger.  

Vi kan med forholdsvist stor sikkerhed sige, hvilke specifikke områder af hjernen, der er forandret hos mennesker med migræne.

Årsagssammenhæng ikke klar

Forskerne erkender, at årsagen til for-andringerne ikke er afdækket. Det kan være hjernen, der tilpasser sig migræneanfaldene, eller det kan være genetik, som rummer årsagen til hjernens biologiske ændringer.

Migrænens hårdhed var også afgørende for ændringerne i hjernen. Der var -store forskelle mellem forsøgsdeltagerne med migræne. Jo flere hovedpinedage, deltagerne havde, desto større var forandringerne i hjernen.

– Det er påfaldende, at forandringerne er mest udtalte hos dem, som er sværest påvirket af migræne, og at forandringerne er direkte relateret til hvor ofte, man har hovedpine. Dette taler for, at vores fund hænger stærkt sammen med migrænesygdommen, udtaler professor Messoud Ashina, der er ansvarlig for forsknings-projektet, i en pressemeddelelse. 

Han understreger samtidig, at nye studier er nødvendige. Der er fundet en såkaldt biomarkør for migræne, altså et arnested for lidelsen, men det er stadig ikke muligt at diagnosticere migræne ud fra en MR-scanning. Men forskningsresultatet kan give en ny forståelse for sygdommen og effekten af nye behandlinger. 

Studiet er blevet offentliggjort i det -velrenommerede videnskabelige tidsskrift Neurology, som er det mest læste tidsskrift blandt forskere inden for neurologi.

Proteiner flyder med hjernevæsken

Forskningsresultatet fra Glostrup lægger sig tæt op ad et andet migrænestudie fra 2024 af forskere fra Københavns Universitet, Rigshospitalet og Bispebjerg Hospital. Her fandt forskerne ud af, hvordan proteiner frigivet i hjernen efter migræne med aura transporteres med hjernevæsken til de smerteførende nerver, der kan give -hovedpine. De fandt en ukendt signalvej, som samtidig kunne forklare, hvorfor migræne modsat de fleste andre hoved-pinetyper kun rammer den ene side af hjernen. 

Studiet var ganske vist lavet på mus, men det indeholdt også supplerende MR-scanninger af mennesker. Ifølge -forskerne tyder alt på, at signalvejen -fungerer ens hos mus og mennesker. 

Blandt proteinerne i hjernevæsken var CGRP. Det er et protein, som allerede er kendt for at spille en rolle i migræne. Forskerne fandt også en række andre proteiner, som påvirkede smertesensorerne. De opdagelser kan med tiden give mulighed for nye forebyggende behandlinger.