Fodnoter

Hård hud og hælrevner – hvorfor, og hvad du kan gøre!

Noget af det, der nok driller flest, det er hård hud under hælene. For uagtet at naturen har lagt trykkamre og andre foranstaltninger i fodsålerne, så er det en gevaldig belastning, de er udsat for, og vejer man meget kan det føre til hælrevner. Fordi de fibre, der omgiver førnævnte trykkamre presses ud til siden af trykket, og så revner huden. Det kan også være de sandaler, man går i, der gør det – hvis de for eksempel er for små, og hælen hviler på kanten af sålen.

Revner opstår også hyppigt med alderen. Eller hvis man har hudsygdomme som eksem eller psoriasis. Er platfodet. Eller har sukkersyge, Sjögren’s syndrom eller stofskiftesygdomme. Fortykket tør hud og hælrevner kan også være genetisk. Har man nogle af de nævnte sygdomme eller oplever man seriøse problemer med hælrevner, så er der risiko for infektion, og i det hele taget kan det være en god idé at få en snak med en dygtig fodterapeut eller lægen.

Men for de fleste af os drejer det sig mere om tør fortykket hud, og så er det gjort med en tur med filen, med pimpsten, en scrub (se u. produkter) eller peeling med AHA, salicylsyre eller urea/carbamid, som også fugter. Der er dem, der fraråder fil, for så bliver huden bare tykkere, hævder de. Det gør den, og det bliver den ved med, hvis det problem, der forvolder fortykkelsen, bliver ved med at være der.

Og så er der det gamle husråd med bomuldssokker på i sengen, og det holder. Sokkerne sikrer, at du ikke fedter sengetøjet. Men brug aldrig plastik på huden i længere tid, og lad også være med at tage lange hyppige fodbade. Huden har ikke beskyttende talg, og det er ingen fordel at gøre den porøs og gennemtrængelig.

Stærke fødder, smukke ben

– hedder en gammel bog af Helle Gotved, som var en pionér inden for ’bevægelse’ og langt mere end gymnastikøvelser. Altid med udgangspunkt i kroppens naturlige funktion og ’kropselementernes’ samspil. Således var hun også optaget af psykosomatiske sammenhænge. Helle Gotved udviklede sit eget bevægelsesystem, gotvedgymnastikken [1], og i mere end 30 år havde hun ’Ha’ det bedre’ udsendelser i radioen – i dag ville hun nok have haft en podcast. En af de ting, hun bemærkede, og som inspirerede hende, var barnets motoriske udvikling herunder, hvordan små børn ligger og spræller med fødderne og har gang i tæerne som var de fodfingre. Spreder dem og knytter dem, så hele fodsålen rynkes sammen. ­Noget, vi alle burde lege med hver ­eneste dag, før vi står op og sætter undersåtterne på arbejde. Lav også for eksempel øvelsen med at knytte tæer og ’gå’ fremad ved at samle håndklæde eller andet på gulvet i folder mellem tæer og fod. Og så anbefaler Helle Gotved ikke overraskende at sætte ­fødderne fri og gå barfodet, 

Jordforbindelse er godt, men pas på

Grounding eller jordforbindelse handler i overført betydning om at ’have begge ben på jorden og mærke sig selv’. Men det har også en fysisk udgave, hvor naturen spiller en stor rolle, for man vil mærke forbindelsen til jorden i egentlig forstand. Men at noget bliver trend betyder ikke altid, at fornuft følger med. Det gælder for eksempel at vandre barfodet ud på engens græs, for her lurer farer, som de nu engang gør i naturen – herunder flåter. Det er irriterende, at det er sådan, men unægtelig mere end det, hvis man ender med en infektion. Så kig dig selv og eventuelle børn godt efter og særlig godt, hvor huden folder og husk også at tjekke i håret. Flåter er bittesmå og kan være svære at spotte, indtil de har suget af dit blod og måske overført en farlig bakterie [2]. Undgå allerhelst bare fødder og bare ben, hvis du vil ud især i det høje græs, men gå endelig barfodet i strandens sand og twist dine hæle bløde i vandkanten.

OBS! En af de ting, vi – ud over talgkirtler – ikke har under fødderne, det er pigment­celler, så husk solcreme, hvis du ligger med sålerne opad. Trods virkelig mange hudlag kan man faktisk blive skoldet ­under fødderne.

Balance nedefra

Vi har en ganske livlig blodforsyning i fodsålerne af mange årsager men sikkert også for at tage temperaturen i bogstaveligste forstand, for vi har jo ikke altid haft futteraler på, og det er nyttigt at vide, når man risikerer at gå på noget, der føles som glødende kul. Men temperaturfølsomheden gør også fødderne til et nyttigt alternativ for alle, der ikke magter at sænke hele deres legeme i koldt vand. Det var faktisk det, Kneipp-hydroterapi blandt andet går ud på. Sebastian Kneipp prædikede ’kolde afvaskninger’, ikke fordi han var præst, det var noget, han faktisk helbredte sin tuberkulose med. Senere har videnskaben bekræftet, hvad Kneipp erfarede sig til: Lidt skidt er godt. Når vores krop og immunforsvar udfordres og dermed holdes beredt, så kan det virke styrkende og somme tider også løse op for måske kroniske tilstande. Ud over at bruge vand, herunder vekselbade, hvor man skifter mellem koldt og varmt for at styrke cirkulationen, foreskrev Kneipp også at gå i vådt græs og i sne. Med andre ord hormesis, som i dag står øverst på longevity-agendaen. 

Op på bolden

For mange år siden mødte jeg Grethe Wolf-gang, kvinden der fandt på den noprede Ball Stik bold til at rulle sig på både for at bearbejde muskler og væv og for at smidiggøre kroppen. Den er stadig genial. Senere kom de noprede bolde i lille blød udgave (se u. produkter) til blandt andet at bearbejde fodsåler med for at påvirke zonerne. Ifølge zoneterapien, så er hver side af os fra tå til top inddelt i ti på-langs-løbende zoner. Og de løber så igen undervejs ud til zoner i hænder, hoved, fødder osv. Tryk på forskellige punkter har forbindelse til organer og kan være smertelindrende og påvirke energistrømme. Men zoneterapi påvirker også nervesystemet og kan fremkalde en dyb afslapning, lindre spændinger og lette tilfælde af stress og ængstelse. Zoneterapi kan spores tilbage til mange forskellige kulturer, for det er jo en refleks at bearbejde et ømt punkt med fingrene, og man har formentlig opdaget, at det lindrede. Og så er berøring i sig selv den måske stærkeste form for healing. God idé også at trille bold mellem hænderne. 

Find gode produkter til fødderne her

[1] https://www.gotved.dk/om-gotvedinstituttet/

[2] https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/infektioner/sygdomme/diverse/flaatbid/