Opskrifter

Faste med succes

Danskerne har i høj grad taget faste til sig. Hver fjerde springer faktisk ofte et hovedmåltid over, og hver tiende faster. Men hvordan sikrer vi, at vi får den rette ernæring, når vi vælger at pille måltider ud eller i perioder helt udelader dem?

Det kan du få lægens svar på, og du kan også få kyndig hjælp til at tilrettelægge en fasteplan i den nye bog, Faste med succes – Lægens bedste fasteplan til dig. Bogen er skrevet af læge Jerk W. ­Langer og madskribent og kogebogsforfatter Ditte Ingemann.

I bogen får du udover 49 skræddersyede opskrifter videnskabens nyeste forklaringer på, hvordan faste kan styrke og ­forynge hver celle i din krop. Du får også lægens værktøjer til, hvordan du kan indrette din faste, hvis du har særlige ønsker og behov. Sideløbende med 49 skræddersyede opskrifter kan du læse om inspirerende erfaringer fra fasteglade danskere.

Her får du tre smagsprøver fra bogen:

Hvidløgs kyllingespyd med agurkesalat

2 Portioner 

Det skal du bruge

  • 300 g kyllingebryst
  • 1 rødløg
  • 1 spsk olivenolie
  • 2 tsk tørret oregano
  • 1 spsk sennep
  • 2 fed hvidløg 
  • salt og peber 
  • olie til stegning 
  • 8 træspyd

SALAT

  • 1 agurk
  • 1 bundt dild
  • 100 g feta
  • 50 g valnøddekerner, ristede 
  • 1 spsk olivenolie
  • skal og saft fra ½ økologisk citron
  • salt og peber

Sådan gør du

Skær kyllingekødet ud i mundrette tern. Pil løget og skær det i tykke både. Rør olivenolie sammen med oregano, sennep, revet hvidløg, salt og peber i en skål. Vend kylling og løg godt i marinaden og fordel begge dele på træspyddene. Grill eller steg spyddene i en smule olie
– ­­giv dem ca. 5 minutter på hver side, eller til kyllingestykkerne er helt gennemstegt.

Flæk agurken på langs og skær den i skrå skiver på hver ca. 1 cm. Kom dem i en skål. Hak dilden fint og kom det i skålen. Smuldr feta henover i små stykker. Rist valnødderne på en tør, varm pande i nogle få minutter, indtil de tager en smule farve. Hak de ristede valnødder groft eller bræk dem i mindre stykker og kom dem i salaten. Vend olivenolie, citronskal og -saft, salt og peber i salaten og smag den til.

Servér de lune spyd med agurke­salaten til.

Kyllinge­kødboller i kokossaucemed grønt 

2 Portioner 

Det skal du bruge

  • 400 g hakket kylling 
  • 1 æg
  • ½ bundt koriander 
  • 2 spsk soja
  • 1 spsk fiskesauce
  • 3 tørrede limeblade
  • 1 tsk chiliflager
  • smagsneutral olie til stegning

KOKOSSAUCE

  • 2 fed hvidløg
  • 10 g ingefær
  • 1 rød peberfrugt
  • 4 forårsløg
  • 2 spsk rød karrypasta 
  • smagsneutral olie
  • 1 dåse kokosmælk 
  • 2½ dl frosne ærter 
  • 1 tsk sukker
  • saft fra ½ lime salt eller soja
  • 2-3 spsk cashewnødder eller peanuts

Sådan gør du

Rør kyllingekødet godt sammen med æg, finthakket koriander, soja, fiskesauce, knuste/hakkede limeblade og chiliflager i en stor skål. Form farsen til små kødboller. Varm en smule olie op på en varm, dyb pande og steg kødbollerne, til de har fået farve på alle sider og er næsten gennemstegte. Tag dem af panden.

Hak hvidløg og ingefær helt fint. Rens peberfrugten og skær den i små tern. Hak forårsløgene fint. Kom hvidløg og ingefær på panden sammen med rød karrypasta og en smule olie og svits det hele i 1-2 minutter. Hæld kokosmælk på og lad det hele simre i 6-8 ­minutter.

Tilsæt peberfrugt i små tern og de stegte kødboller. Lad det simre i yder­ligere 5 minutter og tilsæt herefter de hakkede forårsløg, ærter, sukker og ­limesaft. Smag saucen til med salt eller soja og servér evt. med ristede cashew­nødder eller peanuts på toppen.

Okonomiyaki med forårsløg og miso 

2 Portioner 

Det skal du bruge

  • 4 æg
  • 4 spsk hvedemel 
  • 2 tsk lys miso
  • 1 spsk soja
  • 2 tsk tørret grøntsagsbouillon 
  • 250 g hvid- eller spidskål
  • 2 gulerødder
  • 2 forårsløg
  • rapsolie til stegning
  • 8 skiver parmaskinke eller
    god bacon

TOPPING

  • 2 spsk chilimayo
  • 1 spsk sesamfrø
  • 2 spsk syltede ingefær
  • ¼ bundt frisk koriander

Sådan gør du

Rør æg, mel, miso, soja og ­bouillon sammen i en skål. Snit kålen helt fint. Skræl gule­rødderne og riv dem på et rivejern. Rengør forårsløgene og hak også dem fint. Kom grøntsagerne i skålen og rør det hele godt sammen.

Varm en smule olie op i en ­pande og steg 4 skiver parmaskinke i 2 minutter. Fordel her­efter halvdelen af dejen oven på skinken og tryk den flad, så pandekagen fylder hele panden. Lad den stege i 4 minutter, førdu vender den og steger den
i yderligere 4 minutter på den anden side. Gentag processen med den næste okonomiyaki.

Servér okonomiyakierne med chilimayo, sesamfrø, hakketsyltet ingefær og hakketkoriander ovenpå.

Om bogen:

Titel: Faste med Succes – Lægens bedste fasteplan til dig

Forfatter: Jerk W. Langer, Opskrifter: Ditte Ingemann

Udgivelse: 16. januar, 2025

Omfang: 298 sider

Vejl. pris: 300,00 kr.

Forlag: Politikens Forlag