Få dit tarmsystem i sommer-topform

Om sommeren kan vi let få ubalance i vores mavetarm system. Sommer rimer nemlig på grillmad, hvidt brød, chips, slik og is, og det er ikke dine tarmes livret. Du kan føle dig oppustet, træt og utilpas.

Men forebyggelse er som bekendt bedre end behandling, og du kan selv gøre meget for at fodre dit tarmsystem med dets livretter – nemlig gode bakterier, som ret hurtigt kan skabe balance.

I din tarm lever billioner af gavn­lige tarmbakterier, også kaldet mikrobiomet. De bittesmå mikro­organismer er komplet usynlige. Alligevel vejer de omkring 1,5 kilo tilsammen. Det anslås, at der findes mindst 500 forskellige bakteriearter i mikrobiomet. Tarmbakterierne kan beskrives som en kemifabrik. De er med til at nedbryde kostfibre og stivelse, producere vigtige vitaminer samt beskytte os mod sygdomsfremkaldende bakterier eller virus, som ­finder vej ind i kroppen. Den nyeste forskning peger desuden på, at bak­teriesammensætningen i tarmen ­muligvis kan have ind­flydelse på for eksempel overvægt og en lang række lidelser som ­depression, diabetes og hjerte-­karsygdomme. 

Nøglen til et bedre helbred og velbefindende

Videnskabsfolk verden over er mere og mere overbeviste om, at der er et tæt forhold mellem dine tarme og hjerne – den såkaldte mave-tarm akse. At nøglen til at løse en lang række sygdomme ligger i vores ­tarme har gjort, at der forskes ­ihærdigt i at finde ud af, hvordan sygdomme fremover kan forebygges gennem et blomstrende tarm­system. En af pionererne på området var den japanske mikrobiolog og videnskabsmand, Minoru ­Shirota, MD og Ph.d., og opfinder af den ­japanske, ikoniske fermenterede ­mælkedrik, Yakult.


Stærk mission

Allerede i 1930erne ­vidste Minoru ­Shirota, at nøglen til et godt helbred ligger i tarm­systemet. Shirota havde en stærk mission og var drevet af den hele sit liv. Nemlig at bidrage til menneskers sundhed og velbefindende overalt på kloden. 

Hans ideer og videnskabelige ­meritter, kaldet Shirota-ism, er ­stadig grundessencen i nutidens Yakult, én af verdens mest efterspurgte mælke­drikke. Den fermenterede drik, der på en enkel og let måde kan gøre en forskel for dit velbefindende, kan nu også fås i Danmark.

Læs mere på: yakultnordics.com/dk