Tema

Bedre kort på hånden med tidlig diabetes-opsporing

Når type 2-diabetes opdages sent, stiger risikoen for alvorlige ­følgesygdomme. Ny forskning antyder gode muligheder for med en aktiv indsats at kunne opspore personer med type 2-diabetes tidligere. Et andet stort dansk forskningsprojekt skal i gang med at undersøge, om type 2-diabetes helt kan helbredes, hvis sygdommen opdages tidligt.

I dag er 322.000 danskere diagnosticeret med type 2-diabetes, mens man regner med, at omtrent 100.000 har sygdommen uden at vide det. Samtidig går næsten en halv million danskere rundt med prædiabetes – altså forstadier til type 2-diabetes. Når så mange uvidende går rundt med både diabetes og prædiabetes, skyldes det ikke mindst, at symptomerne i starten kan være vage og diffuse, og at de ligeledes kan være symptomer på meget andet. Prædiabetes viser sig f.eks. ved træthed og generel utilpashed, mens man, når man har udviklet egentlig type 2-diabetes, kan få symptomer som øget tørst, tendens til infektion i sår og slimhinder og syns- og føleforstyrrelser. 

Som følge af ovenstående ender mange med først at få bestilt en tid hos lægen, når symptomerne på type 2-diabetes er fremskredne. Det er problematisk, for jo længere tid man har haft sygdommen uden at få den rette behandling, jo større er risikoen for at udvikle nogle af de følgesygdomme, som knytter sig til type 2-diabetes. Det kan være hjertekarsygdom, nyresygdom og nervebetændelse – sygdomme, der er belastende ikke mindst for den enkelte patient, men også samfundsøkonomisk. 

Selvtest og busbesøg kan være løsningen

I en årrække har både forskere og politikere diskuteret, hvorvidt det er muligt at opspore personer med type 2-diabetes tidligere, end det sker i dag – vel at mærke på en måde, så det kommer både patienter og samfundsøkonomi til gode. Indtil videre er der dog ikke fundet en model, som man har anset for brugbar. Men måske er man kommet et skridt nærmere med et nyt forskningsprojekt, ”Spotted”, som Diabetesforeningen har stået bag. I projektet har man således undersøgt gevinsterne ved at opspore diabetes og prædiabetes hos personer i alderen 50 til 75 år, gennem to forskellige initiativer. 

I det første initiativ har man i en bus kørt rundt til større danske byer og herfra tilbudt, at folk gratis kunne komme ind og blive screenet for type 2-diabetes. Det er sket ved, at de har fået foretaget en blodprøve, der med det samme har givet dem svar på, om de har sygdommen eller forstadier dertil. I det andet initiativ har Diabetesforeningen sendt et hjemmetest-kit til 8000 personer mellem 50 og 75 år, der ikke har fået målt deres langtidsblodsukker i to år. En test, hvor man selv har skullet prikke et lille hul i sin fingerspids, tappe en dråbe blod og derefter sende det til analyse i et laboratorium, hvorefter man fik svar på, om man havde type 2-diabetes eller prædiabetes. 

Og resultaterne af de to initiativer er så lovende, mener Tanja Thybo, der er ph.d. og forskningschef i Diabetesforeningen, at man står med et godt bud på et nationalt screeningsværktøj. 

– Vi ved ud fra stikprøvekontroller, at omkring 1,8 procent af danskerne går rundt med uopdaget type 2-diabetes, og i forbindelse med Spotted–projektet fandt vi også – afhængig af screeningssettingen – imellem 1,7 og 3,1 procent med type 2-diabetes. Ydermere fandt vi personerne ved et lavere langtidsblodsukker, end man gør i sundhedssystemet, hvilket vil sige, at de blev fundet tidligere i deres sygdomsforløb. Personerne var også yngre, når de blev opdaget, end det er tilfældet i sundhedssystemet, fortæller hun. 

– De økonomiske beregninger af ovenstående viser, at man pr. hver krone, man bruger på en priktest, i den anden ende sparer 1,28. Det betyder, at indsatsen samlet set ville koste mellem 13 og 17 -millioner kroner om året at sætte op, -hvilket er småpenge i dansk sundhedsøkonomi, siger Tanja Thybo.

Hun fortæller desuden, at man i Spotted-projektet fandt mellem 9,1 og 10,2 procent med prædiabetes, hvor man normalt arbejder med et teoretisk tal på 7,1. 

– De tal er lige så interessante, idet forskning har vist, at jo tidligere man sætter ind over for prædiabetes, jo bedre er muligheden for at stoppe udviklingen af type 2-diabetes. Vi ved, også fra forskning, at der er et vindue ved prædiabetes, hvor den enkelte faktisk kan nå at vende udviklingen. F.eks. kan et vægttab på blot fem kilo gøre en stor forskel for, hvordan ens blodsukker opfører sig. Men det kræver, at man ved, man er i risikogruppen og kan handle på det, siger hun og oplyser, at hver femte med prædiabetes udvikler type 2-diabetes inden for fem år. 

Indtil videre har resultaterne af projektet dog ikke overbevist Sundhedsstyrelsen om, at den rette opskrift på et screeningskoncept er fundet, fortæller Tanja Thybo. 

–  Vi synes jo, at vi har vist, at det kan betale sig at sende testkits ud – at det er både billigt og nemt. Men Sundhedsstyrelsen mener ikke, at vi har snævret gruppen af testede nok ind, selvom vi f.eks. kun tester mellem 50 og 75 år og går udenom alle dem, der har fået målt langtidsblodsukker inden for de seneste to år. Så det er der, vi står lige nu, siger Tanja Thybo. 

Hun fortæller, at Diabetesforeningen fortsat arbejder på yderligere at forfine screeningsindsatsen og målgruppen, så der forhåbentligt kan komme politisk opbakning til et screeningsprogram for type 2-diabetes.

Et vægttab på blot fem kilo kan gøre en stor forskel for, hvordan ens blodsukker opfører sig. Men det kræver, at man ved, man er i risikogruppen og kan handle på det.

Kan man spise sig fra sin type 2-diabetes?

I dag opfattes type 2-diabetes som en kronisk sygdom, som man, når man først har fået den, må leve med resten af sit liv. Men et nyere engelsk forskningsprojekt har vist resultater, der betyder, at den antagelse måske ud i fremtiden skal revurderes. Forskningsprojektet har således vist, at det for nogle patienter med type 2-diabetes er muligt at komme helt af med deres sygdom.

Fakta

322.000
danskere diagnosticeret med type 2-diabetes, mens man regner med, at omtrent

100.000
har sygdommen uden at vide det. Samtidig går næsten en halv million danskere rundt med prædiabetes – altså forstadier til type 2-diabetes.

Det engelske studie er relativt lille, men har dog fået stor opmærksomhed rundt omkring i verden.  Således også i Danmark, hvor det har inspireret forskere til at sætte et lignende, men meget større forskningsprojekt i søen. Projektet går under navnet ”ON LiMiT” og er støttet af Novo Nordisk Fonden. Professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Steno Diabetes Center Aarhus på Aarhus Universitet, Søren Gregersen og lektor fra samme sted, Daniel Borch Ibsen vil lede projektet sammen med eksperter fra Steno Diabetes Centrene i Odense og København samt -Bispebjerg Hospital og Institut for Idræt og Ernæring, NEXS. 

– Vi har godt vidst, at der er enkelte patienter, som med meget store vægttab kunne forbedre deres diabetes rigtig meget. Men det er første gang, at et studie viser, at nogle patienter kan få deres type 2-diabetes til at gå helt væk. Vi er dog nødt til at se på det i meget større skala. Og derfor har vi sat det her forskningsprojekt i gang, som har 1500 deltagere, og som, så vidt vi ved, er det største af sin slags i verden, siger han. 

I ON LiMiT-studiet fratages alle medvirkende fra dag ét deres diabetesmedicin. Samtidig sættes de medvirkende på en pulverkost i tre måneder, hvilket betyder, at de vil opleve et relativt hurtigt vægttab. Efterfølgende skal vægttabet vedligeholdes ved hjælp af sund kost kombineret med motion. Deltagerne deles således ud i fire undergrupper, hvor det undersøges, hvad det betyder, når personer med type 2-diabetes spiser henholdsvis en meget kul-hydratfattig kost og en kost indeholdende en normal mængde kulhydrater. Samtidig undersøges det, hvordan højintensiv motion tre gange ugentligt påvirker deltagernes diabetes og vægttab i de forskellige grupper. Samlet set er hovedformålet med disse tiltag at holde personernes diabetes stangen. 

Færre kulhydrater kan være gamechanger

Når det netop er kulhydratfattig kost, som Søren Gregersen og hans kollegaer kommer til at måle på, er det ikke tilfældigt. Selvom de officielle anbefalinger i dag ikke siger noget præcist om kulhydratindtag, har tidligere forskning vist, at det kan være en fornuftig knap at skrue på. 

– I forhold til en relativ kulhydratfattig kost, så har banebrydende danske forsøg set lovende ud i forhold til at have en positiv effekt, når man har type 2-diabetes. Vi ved jo også, at det er kulhydrater, som kan forvolde skade i blodet, så på den måde er det oplagt at prøve at sætte ind her, siger Søren Gregersen. 

Vidste du

Hver femte med prædiabetes udvikler type 2-diabetes inden for fem år. 

Når man har valgt også at inkludere et motionsperspektiv, er det heller ikke tilfældigt. 

– Vi ved, at motion er sundt også for mennesker med type 2-diabetes. Men jeg er nok tvivlsom overfor, om højintensiv motion alene kan få patienters diabetes til at forsvinde, siger Søren Gregersen. 

Vi har godt vidst, at der er enkelte patienter, som med meget store vægttab kunne forbedre deres diabetes rigtig meget. Men det er første gang, at et studie viser, at nogle patienter kan få deres type 2-diabetes til at gå helt væk

Selvom det lyder lovende, at der findes mennesker, der har spist og motioneret sig fra deres type 2-diabetes, understreger Søren Gregersen, at det for den enkelte patient er for tidligt at glæde sig. Han og hans kollegaer vil nemlig ikke have resultater klar før 2029 eller 2030, og det er umuligt at sige, hvordan de mere præcist vil komme til at se ud. Og så skal man holde sig for øje, at det kun er patienter, der har haft deres type 2-diabetes i mindre end seks år, der deltager i forsøget. 

– Hvis man har haft diabetes i mange år, så virker betacellerne så dårligt, at det ikke vil være muligt at lave den turn-around, som måske kan vise sig muligt med en speciel kulhydratfattig diæt. Derudover er det et varigt vægttab på 10 til 15 procent, der har vist sig at skulle til, og det er ikke noget, alle vil kunne gøre. Men formår du at holde vægttabet, og har du ikke haft sygdommen ret mange år, så tør jeg godt sige, at det ser meget lovende ud, siger han. 

Deltagerne til forskningsforsøget rekrutteres gennem udvalgte praktiserende læger, og man kan således ikke selv melde sig som forsøgsperson.