Synspunkt

Gennem de seneste år har jeg erfaret, at et øget antal mennesker taler om sygdomsfrygt. Vi har mulighed for at blive undersøgt og målt som aldrig før og kan google næsten hvad som helst. Det kan gøre os både trygge, utrygge og tvivlende på, hvad vi vil have undersøgt og målt. Nogle søger betryggelse ved at gå til læge, måske overdrevent, andre undgår at søge læge af frygt for at fejle noget. 

Krop og psyke er uadskillelige. Frygttanker skaber følelser, der svarer til dem, og vi udskiller kropskemi, stresshormon eller glædeshormon svarende til vores tanker. Det er vigtigt at lytte til vores kloge krop, der hele tiden meddeler os, hvordan den har det. Men også vigtigt at skelne mellem, om det er et kropsligt ubehag, vi selv har fået skabt tankemæssigt, eller om kroppen har et budskab til os, som vi skal handle på. Frygt kan styre os, uden vi er bevidste om det. 

Vi mennesker er overvejende negativt programmerede. Nogle forskere taler om, at op mod 90 pct. af vores tanker er negative, og vi tænker ofte mere på det, vi frygter, end det vi ønsker. Ved at lære vores ubevidste tanker og tankemønstre at kende, kan vi erstatte de usunde med sundere. Tænke og se det ønskede for os og mærke, hvordan det føles. 

Mange har hørt om placeboeffekten. Færre kender til noceboeffekten, det modsatte. Hvis vi frygter og forventer noget svært, kan vi få det værre. Alt, hvad vi fokuserer på forstærkes, og derfor er det så vigtigt at fokusere vores tanker på det, vi ønsker. 

At tænke og trække vejret er vores to mest automatiserede processer, som oftest bare foregår, uden vi er bevidste om kvaliteten heraf. 

Åndedrættet er det bedste redskab, vi har, til at arbejde med vores tanker og tanke-mønstre. Vi kan berolige os selv både via vores tanker og åndedræt, som er under vores viljes kontrol, når vi er bevidste om det. Det forbinder krop og bevidsthed, hjerne og hjerte. Når åndedrættet er aktivt og harmonisk, kan vi tænke, føle og mærke samtidig, da åndedrættet forbinder vores tre hjernedele; vores sanse-, føle- og tænkehjerne. Åndedrættet er vores vigtigste energikilde og især udåndingen, den beroligende del af -vores nervesystem er vigtig.  

Vores tanker og mentale billeder påvirker vores helbred. Videnskaben har nu bevist, at hver eneste af vores tanker skaber og udløser en biokemisk reaktion i vores kroppe. De senere år er både epigenetik og kvantefysik kommet mere i fokus. At vi har langt større indflydelse på det liv, vi lever, end hidtidigt antaget. 

Vores helbred og sundhed er altså stærkt påvirket af vores tanker og følelser, da hjernen frigiver stoffer til kroppen ud fra vores opfattelse af verden. Frygten kan udløse kropslige symptomer, der kan tolkes som sygdom, som så kan føre til yderligere frygt og bekymring. En ond cirkel kan starte, da gentagne frygttanker ofte medfører øgede ubehagelige kropsfornemmelser.

I tillid aktiveres vores beroligelses-system, der er godt for vores helbred, og i frygt aktiveres vores alarmsystem, der belaster vores helbred.

Medier har en central rolle og kan -bidrage til både at nære vores frygt og tillid. Er fokus mest på at fremme sundhed eller at opspore sygdomme? Gennem årene har der i avisoverskrifter -løbende stået hvilke sygdomme, der bliver vores næste folkesygdomme -eller er i stærk øgning. De seneste år
er talt og skrevet meget om unges mistrivsel. Lad os vogte, hvad vi tænker, skriver, taler om og forventer, da det påvirker vores virkelighed. Have respekt for det gamle ordsprog ”det skal ske os, som vi tror”. 

Der tales og skrives meget om betydningen af motion og at spise sundt. Måske kan næste trend blive at tænke sundt.

Der tales og skrives meget om betydningen af motion og at spise sundt. Måske kan næste trend blive at tænke sundt. Lad os individuelt og sammen støtte hinanden i at tænke tanker og føre dialoger, der fremmer vores sundhed og livskraft. Når vi erfarer, at vores oplevelser skabes af vores egne tanker, har vi opnået en indsigt, der kan ændre vores liv. For at øge vores livskvalitet, må vi øge vores tankekvalitet. Lad os gøre tiden og fremtiden til glædens og taknemmelighedens, mere end -bekymringens tid.