70 pct. af alle strokes kan undgås med den rette forebyggelse

Hver dag indlægges i gennemsnit 33 danskere med en såkaldt stroke – det vil sige en blodprop eller en blødning i hjernen. Det er en alvorlig tilstand, der kan give varige fysiske og mentale skader og i værste fald koste livet. Heldigvis er der meget, man selv kan gøre for at mindske risikoen for at blive en del af den kedelige statistik. Det fortæller Claus Ziegler Simonsen, klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin – Neurologi, Aarhus Universitet:

Vi ved, at helt op mod 70 procent af alle strokes er forebyggelige. Det er livsstilssygdomme, der forårsager åreforkalkningerne, og her er den vigtigste risikofaktorblodtrykket. På andenpladsen kommer rygning, diabetes og forhøjet kolesterol.

– Vi ved, at helt op mod 70 procent af alle strokes er forebyggelige. Det er livsstilssygdomme, der for-årsager åreforkalkningerne, og her er den vigtigste -risikofaktor blodtrykket. På andenpladsen kommer rygning, diabetes og forhøjet kolesterol, og har man sygdommen atrieflimren, så udgør manglende -behandling af den også en risikofaktor, siger han.

Problemet med forhøjet blodtryk er, at det sjældent giver symptomer, og man kan derfor gå uvidende rundt med det. Ifølge foreningen Hjernesagen, der arbejder for bedre rammer og vilkår for mennesker med hjerneskader og deres pårørende, har 60 procent af alle, der får et stroke, i forvejen forhøjet blodtryk. Derfor vil man ved at kende sit blodtryk kunne sænke risikoen for et stroke markant.  

– Hjernesagen anbefaler, at alle danskere over 50 år kender deres blodtryk og søger råd hos egen læge, hvis det ser ud til at være forhøjet. Vi mener ikke, at man som udgangspunkt bør lave årlige tjek hos egen læge, da der ikke er evidens for, at den slags sundhedstjek har nogen reel sundhedseffekt. I stedet bør man lave målinger af blodtrykket hjemme, siger Anne Hertz, direktør i Hjernesagen.

Ligesom med mange andre livsstilsbetingede sygdomme har forhøjet blodtryk også en social slagside. Derfor har Hjernesagen lavet og laver stadig forskellige kampagnetiltag, hvor man prøver at nå samfundsgrupper, som eller er svære at nå. Bl.a. har foreningen et samarbejde med Salling Group, hvor sygeplejersker tager ud i Netto- og Bilka-butikker og tilbyder måling af blodtryk til folk, når de handler. 

– Det er bl.a. mennesker med lavere indtægt, -anden etnisk baggrund end dansk, og enlige voksne mænd, vi gerne vil nå. Og dem kan vi møde i supermarkederne, for vi skal jo alle have handlet ind, forklarer Anne Hertz. 

Senere i år udkommer Hjernesagen med en række anbefalinger til en samlet handleplan for stroke. For selvom den enkelte borger selv kan gøre meget livsstilsmæssigt, er det ikke tilstrækkeligt, hvis antallet af mennesker, der rammes af strokes, for alvor skal -reduceres. 

– Vi mener også, at samfundet bør sætte ind med mere strukturel forebyggelse. Det kan man gøre f.eks. gennem en ændret afgiftspolitik, som gør sunde fødevarer billigere og usunde fødevarer, alkohol og cigaretter dyrere og mere utilgængelige, siger Anne Hertz.

Vi mener også, at samfundet bør sætte ind med mere strukturel forebyggelse. Det kan man gøre f.eks. gennem en ændret afgiftspolitik, som gør sunde fødevarer billigere og usunde fødevarer, alkohol og cigaretter dyrere og mere utilgængelige.

Stræk, snak, smil

Ud af de cirka 12.000 danskere, der årligt rammes af et stroke, gælder det, at der i 85 procent af tilfældene er tale om en blodprop, mens resten er blødninger. Mange tror fejlagtigt, at det er kendetegnende for et stroke, at man pludseligt falder om. Sådan er det imidlertid sjældent, fortæller Rolf A. Blauenfeldt, der forsker i akut stroke-behandling på Institut for -Klinisk Medicin – Neurologi ved Aarhus Universitet. Ifølge ham er det helt andre symptomer, man skal være opmærksom på – nemlig pludseligt opstået tale- og forståelsesbesvær, ensidig lammelse i ansigtet og kraftnedsættelse i den ene arm eller det ene ben. 

Med et stroke er hurtig behandling altafgørende i forhold til at øge chancen for overlevelse og minimere graden af skade på hjernen. Det faktum er årsagen til, at man for et par år siden søsatte kampagnen ”Stræk, snak, smil” som en borgerrettet indsats, der skal gøre os alle i stand til at handle ved mistanke om et stroke hos en person, vi er i selskab med. 

– Det er ikke usædvanligt, at den ramte vil forsøge at negligere symptomerne og tale dem ned. Derfor vil det oftest være de pårørende, der skal reagere og ringe 112, når der er mistanke om et stroke. Er personen ramt i højre side af hjernen, så vil man have nedsat krops- og sygdomsopfattelse, og er man ramt i venstre side har man problemer med at tale. Begge dele kan have betydning for, at man ikke selv formår at reagere fornuftigt, siger Rolf A. Blauenfeldt. 

Han forklarer, hvordan mottoet ”Stræk, snak, smil” skal bruges, når der er mistanke om et stroke. 

– Med ’stræk’ beder man personen om at strække sine arme ud i luften. Ved strokes vil man ofte se nedsat kraft i den ene arm. Med ’snak’ får man personen til at snakke for derved at undersøge, om vedkommende taler snøvlende eller har problemer med at finde og forstå ord. Endelig kan man ved at bede personen smile se, om mundvigen hænger i den ene side af ansigtet, hvilket også er et typisk tegn på et stroke, siger han.

Ens symptomer – forskellige behandlinger

Når man får et stroke, er der 1,9 millioner hjerneceller, der dør hvert minut. Det er derfor, at hurtig behandling er altafgørende. Når man har ringet 112 og befinder sig i ambulancen, vil lægerne på hospitalet allerede blive forberedt på, at en patient med et potentielt stroke er på vej. Ud over blodprøvetagning vil der som det første på hospitalet blive foretaget en hjernescanning. Da symptomerne på en blodprop i hjernen og en hjerneblødning er de samme, skal der nemlig en scanning til, for at man kan afgøre, hvilken af de to der er tale om. 

– Selvom symptomerne er ens, er behandlingerne forskellige. Ved en blodprop foretager vi en såkaldt trombolyse, som er medicin, der gives direkte ind i blodårerne, og som vil opløse proppen. I tilfælde af en stor blodprop i hjernen kan man nogle gange fjerne den via et kateter, der føres ind fra lysken – det kan vi gøre op til 24 timer efter symptomdebut. Hvis der er tale om en blødning, skal vi hurtigt have sænket blodtrykket med medicin, og er patienten i behandling med blodfortyndende medicin i forvejen, så skal vi give noget, der modvirker den blodfortyndende effekt, så blødningen stopper, fortæller Claus Ziegler Simonsen.

Tidsvinduet for trombolyse er fire og en halv time fra symptomdebut – herefter kan behandlingen være risikabel, bl.a. på grund af blødningsfare. Det er derfor, at hurtig reaktion ved mistanke om stroke er så vigtig. 

Nogle oplever at få en såkaldt forbigående blodprop, hvor symptomerne på et stroke opstår, men forsvinder igen efter
få minutter. Også i disse tilfælde er det vigtigt at søge lægehjælp.

– Ved en forbigående blodprop går symptomerne over igen. Det kan være, at man i fem minutter pludselig har en underlig fornemmelse i armen eller får svært ved at tale, og så lige pludselig er det væk igen. I de tilfælde er det også vigtigt at reagere, så man kan komme på hospitalet og få blodfortyndende medicin. Vi ved, at risikoen for at få endnu en blodprop stiger i dagene efter første blodprop, siger Rolf A. Blauenfeldt.

Mange patienter oplever hurtig bedring efter trombolyse – ofte allerede efter en time eller to. Dog kan det også godt tage dage, før hjernen har genvundet noget af det tabte hjernevæv. Statistikker viser, at patienter, der er blevet behandlet med trombolyse, har det bedre tre måneder efter blodproppen sammenlignet med dem, der ikke har fået behandlingen.

Men håbet er ikke ude, selv hvis man ikke når tidsvinduet for trombolyse.

– Vi ved i dag, at vi kan gøre rigtig meget med genoptræning, og at det hjælper mange patienter til et bedre liv. Og selvom man ikke når at få trombolyse, er det stadig vigtigt at være i eksperternes hænder især de første 24 timer, hvor det også handler om at undgå tilstødende komplikationer såsom blodpropper i benet og f.eks. lungebetændelse, siger Rolf A. Blauenfeldt og oplyser, at ud af alle, der indlægges med et stroke, dør ni procent inden for 30 dage efter symptomstart. 

Diabetesmedicin kan måske redde hjerneceller 

Rammes man af et stroke, er der en statistisk fordel ved at bo i Danmark. Her er det således 22 procent af alle, der får et stroke, som kommer i rette behandling, mens det på verdensplan kun er syv procent. 

– De 22 procent skyldes flere omstændigheder. Blandt andet, at Danmark er et lille land, hvor de geografiske afstande er små samt det faktum, at vi har et godt -organiseret præhospital, hvor bl.a. sam-arbejdet mellem ambulancepersonale og hospitalspersonale er sat i system og fungerer godt. Og så ringer vi i forhold til andre lande i højere grad 112, forklarer Claus Ziegler Simonsen. 

Eksperterne håber dog fremtidigt at blive endnu dygtigere, så flere patienter med et stroke vil overleve med færre fysiske og mentale skader. På Aarhus Universitetshospital forsker man i disse år bl.a. i, hvordan man kan gøre hjernen i stand til at klare iltmangel i længere tid, uden det bliver fatalt. 

– Vi kunne godt tænke os at kunne -beskytte hjernen, så den kan holde til iltmangel i længere tid uden at tage skade. Lige nu afprøver vi at give Semaglutid, som er et præparat, der traditionelt bruges mod diabetes og vægttab. Det har en hjernebeskyttende effekt efter ren blodprop hos dyr, og vi undersøger om det også kan modvirke skader i forbindelse med en blodprop hos mennesker, siger Rolf A. Blauenfeldt.