Vores generelle helbred går hånd i hånd med vores tarmsystem

I et voksent menneskes tarmsystem lever omtrent 100 billioner bakterier. Men selvom bakterier før i tiden ofte var noget, vi forbandt med sygdom og infektioner, så skal vi ikke være bekymrede over vores mange tarmbakterier – tværtimod. For i dag ved vi, at overordnet spiller disse en positiv rolle for vores helbred. Tarmbakterier er blandt andet tæt koblet til vores immunsystem, og de er dermed medvirkende til at nedkæmpe sygdom i kroppen og holde os raske. 

Inden for de seneste 10 til 20 år er forskningen i tarmbakterier intensiveret, hvilket betyder, at der er kommet megen ny viden på området. F.eks. har man fundet ud af, at variationen i- og kvaliteten af tarmmikrobiomet er koblet til risikoen for at udvikle alvorlige sygdomme som bl.a. Alzheimers, diabetes og hjertesygdom – det vil sige sygdomme, som vi ikke tradi-tionelt har forbundet med vores tarm-system. Man har tillige fundet ud af, at stor diversitet i vores sammensætning af tarmbakterier generelt er et udtryk for et sundt tarmsystem, og at det for mennesker med inflammatoriske tarmsygdomme er kendetegnende, at de har mindre variation i deres tarmbakterier end raske har. 

I et voksent menneskes tarmsystem lever omtrent 100 billioner bakterier.

Black box er blevet åbnet

Trods en tiltagende intensiv forskning i tarmbakterier og deres gøren og laden har der været nogle tomme huller, som har været svære at fylde ud. Bl.a. har det været en udfordring at få indblik i, hvad der mere præcist sker i fordøjelsesprocessen i maven og tarmene. Men nu viser et dansk forskningsprojekt, der blev publiceret sidste efterår, imidlertid nogle resultater, der bringer os tættere på nogle svar. Det fortæller lektor Henrik Roager fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, der sammen med kollegaer står bag projektet. 

– Skåret ind til benet ville vi med vores studie prøve at forstå, hvor forskellige en gruppe raske mennesker er, når man giver dem den præcis samme kost, og endemålet er afføring. Hidtil har vi kun kunnet analysere på slutproduktet, altså afføringen, men ikke vidst, hvorfor den blev, som den blev. Alt, hvad der sker fra mund til endetarm, har været en form for black box, fortæller han. 

I det omtalte forskningsprojekt deltog 50 fastende, raske personer, som alle fik serveret præcis det samme morgenmåltid og senere den samme frokost. Efter ind-tagelse af morgenmåltidet slugte alle forsøgspersoner en lille tarmkapsel udstyret med elektroder, der kan måle tryk, temperatur og ph.-værdi. Den lille kapsel var forbundet til en modtager på forsøgspersonernes mave, og derved kunne forskerne undervejs få indsigt i, hvordan betingelserne ændrede sig igennem maven, tyndtarmen og tyktarmen hos de enkelte forsøgspersoner og sammenholde det med analyserne af afføringen. 

Henrik Roager fortæller, at han og hans kollegaer via deres forsøg fik bekræftet, at mennesker har meget forskellige miljøer i tarmsystemet – på trods af en helt identisk kost. Undersøgelserne viste bl.a., at surhedsgraden i tyndtarmen varierede meget. Fra pH 6,5 til pH 8,5, og da pH måles på en logaritmisk skala, betyder det, at miljøet ved pH 6,5 er omkring 100 gange mere surt end ved pH 8,5. Også den tid, det tog for maden at bevæge sig gennem tarmen, var meget forskellig. I tyndtarmen varierede det fra to til ti timer, mens det i tyktarmen varierede fra to til hele 63 timer. 

– Rejsetiden og surhedsgraden har stor betydning for, hvordan kroppen bearbejder maden. Det påvirker både, hvor godt fordøjelsesenzymerne virker, hvordan næringsstoffer bliver optaget, og hvordan bakterierne hjælper med at nedbryde maden. Derfor reagerer mennesker forskelligt på det, de spiser – nogle nedbryder og optager maden hurtigt, mens maden hos andre bliver mindre fordøjet i tyndtarmen og i højere grad passerer til tyktarmen, siger Henrik Roager. 

Rejsetiden og surhedsgraden har stor betydning for, hvordan kroppen bearbejder maden. Det påvirker både, hvor godt fordøjelsesenzymerne virker, hvordan næringsstoffer bliver optaget, og hvordan bakterierne hjælper med at nedbryde maden.

Resultaterne fra forskningsprojektet antyder også, at det giver en større variation af tarmbakterier, jo langsommere maden bevæger sig gennem tarmen. Netop sådan en variation forbindes ofte med et sundere helbred. Resultaterne fra forsøget har foranlediget, at man er gået i gang med endnu et forskningsprojekt, der omhandler overvægt. 

– De giver anledning til at undersøge, om nogle trækker mere energi ud af maden end andre. Hvis vi ved, hvor mange kalorier der går ind, så kan vi også se på, hvor mange der går ud. Vi estimerer, at den mængde kalorier, vi skiller ud gennem afføring, vil variere fra en til 15 procent, og måske kan det betyde, at vi kan se, hvem der har en tilbøjelighed til at tage på i vægt afhængig af deres tarmsystem, siger Henrik Roager og gætter på, der vil foreligge resultater om cirka tre år. 

Den ’gode’ tarmbakterie findes nok ikke

Der findes én enkelt tarmsygdom, en infektion med den sygdomsfremkaldende bakterie, Clostridium -difficile, som man har fundet ud af at behandle og helbrede ved at tilføre ’gode’ tarmbakterier fra en rask donor ved hjælp af en såkaldt fæcestransplan-tation. Men ellers er nogle af udfordringerne med tarmbakterier, at de ikke er så nemme at sætte i bås som enten ’gode’ eller ’dårlige’, og at deres adfærd kan være svære at forudsige. Det fortæller Benjamin A. H. Jensen, der er lektor på Biomedicinsk Institut på Københavns Universitet og forsker i tarmbakterier.

– Et af de helt store spørgsmål, der endnu er svære for os at besvare, er, hvordan vi regulerer adfærden af bakterierne. Efter vores femte år er det meget svært at ændre på vores individuelle sammensætning af bakterier, fordi tarmsystemet er et meget robust og relativt lukket system. Hvis der kommer nogle nye bakteriestammer ind, vil de hurtigt blive skudt ned af de bakteriestammer, der allerede har optimeret deres liv i vores tarme , siger han.

Derfor gælder det i første omgang om, at forskerne bliver klogere på, hvordan man giver de bakteriestammer, som dominerer i vores tarmsystem, så optimale forhold som muligt. Og bakterierne og deres adfærd er som sagt ikke ens fra person til person.

– Vi kan tænke på dem som børn, der opfører sig på én måde, når de er hjemme og på en anden måde, når de er i skolen – de skifter adfærd, når de skifter miljø. Det samme gælder for tarmbakterier. Man kan altså derfor ikke fastslå, at én specifik tarmbakterie nødvendigvis er god, for det afhænger helt af det miljø, den enkelte person har i sine tarme, siger Benjamin A. H. Jensen.

Selvom vi mennesker har forskellige bakteriesammensætninger, og at miljøet i vores tarme heller ikke er ens, vil det næppe betyde, at man i fremtiden vil behandle -patienter fuldstændig individuelt.

– Der kommer formentlig et aspekt af -personlig medicin. Men det bliver ikke på -individniveau – det bliver noget med nogle underkarakteristikker, som man kan bruge til at dele folk ind i nogle undergrupper og behandle dem ud fra. Andet vil blive både for usikkert og dyrt, siger Benjamin A. H. Jensen

Kostfibre kan noget

Imens forskerne arbejder på at blive endnu klogere på, hvordan man, når det er behandlingsmæssigt hensigtsmæssigt, kan forbedre miljøet i tarmene, så bakterierne trives og arter sig bedst muligt, kan vi heldigvis selv gøre noget for at give vores tarmsystem nogle gode vilkår. Det kan vi bl.a. gennem vores kost, idet det for længst er bevist, at vi ved at spise fornuftigt kan -fremme et sundt tarmmiljø. 

Noget af det bedste, vi kan gøre, er ifølge Benjamin A. H. Jensen at spise varieret, uforarbejdet mad med en masse kostfibre. Dem kan vores krop ikke selv nedbryde, men det kan vores tarmbakterier. 

Når tarmbakterierne fodres med kost-fibre, producerer de blandt andet kort-kædede fedtsyrer, som er gode for tarmen og kroppen generelt. Kostfibre modvirker blandt andet, at skadelige bakterier får overtaget, fordi de er med til at styrke de bakterier, som beskytter tarmen og holder immunforsvaret i gang.

– Man skal sørge for at spise masser af frugt og grøntsager, som indeholder gode kostfibre og vitaminer. Et godt råd er også, at man forsøger at spise lokalt og i sæson. På den måde er frugten og grøntsagerne plukket eller taget op, når det er modent og indeholder derfor stadig alle de gode fibre og andre gode sager som vitaminer og antioxidanter, der almindeligvis dannes sidst i modningsprocessen. Når man spiser frugt og grønt, der er importeret, er det taget, mens det endnu var umodent, og det har dermed endnu ikke dannet nogle af alle de gode og naturlige indholdsstoffer, siger Benjamin A. H. Jensen.

Men generelt er det en udfordring at få os til at spise lokale og årstidsbestemte føde-varer, pointerer han.

– Vi mærker ikke konsekvenserne af en uhensigtsmæssig kost med det samme. Men hvis man konstant går rundt med en lavgrads tarminfektion, som man ikke selv opdager, så vil det over tid begynde at påvirke vores organer. Så det er noget, vi skal beslutte os for at gøre, selvom vi ikke mærker konsekvenserne før senere, siger Benjamin A. H. Jensen.

Vi mærker ikke konsekvenserne af en uhensigtsmæssig kost med det samme. Men hvis man konstant går rundt med en lavgrads tarminfektion, som man ikke selv opdager, så vil det over tid begynde at påvirke vores organer.

Endelig påpeger han, at det ikke er helt uden grund, at vores tarme af nogle kaldes kroppens anden hjerne. Der er nemlig en forbindelse mellem vores hjerne og vores tarmsystem, som blandt andet betyder, at psyken også påvirkes af ubalance i tarmen, hvilket er endnu en god grund til at spise hensigtsmæssigt.

– Der er en hel klar sammenhæng mellem mental sundhed og tarmsundhed. Hvad der er hønen og ægget er lidt sværere at fastslå. Men der løber mange nervetråde imellem hjerne og tarme for at regulere fysiologiske processer. Og man kan bl.a. se, at hvis man har en høj grad af infektion i tarmene, så udvikler man midlertidige depressionslignende symptomer, siger Benjamin H. A. Jensen.