Artikelserie
Hvis du døjer med tørre øjne -eller bruger kontaktlinser, er du formentlig vant til at købe den type af øjendråber, der går under betegnelsen ‘kunstige tårer’.
Men har du nogensinde læst på indpakningen for at tjekke, om de kunstige tårer indeholder konserveringsmidler?
Det burde du, påpeger forskere, som Videnskab.dk har talt med.
Konserveringsmidlerne, som findes i cirka 40 procent af de kunstige tårer på markedet, indeholder nemlig giftige stoffer. Det kan på sigt skabe irritation i øjnene og svække den naturlige tårefilm, hvis man bruger dråberne hyppigt over en længere periode.
Det her er virkelig blevet en kæphest for mig. Jeg tror ikke, der er særlig mange, der er opmærksomme på, om de her konserveringsmidler er i dråberne, ikke engang praktiserende læger.
– Det her er virkelig blevet en kæphest for mig. Jeg tror ikke, der er særlig mange, der er opmærksomme på, om de her -konserveringsmidler er i dråberne, ikke engang praktiserende læger, advarer -Miriam Kolko, der er professor i øjensygdomme ved Københavns Universitet og overlæge på Afdeling for Øjensygdomme på Rigshospitalet.
Det har nu fået hende og en række -kolleger fra Københavns Universitet til at råbe vagt i gevær i en forskningsartikel i Ugeskrift for Læger.
Kan dræbe celler i øjnene
Forskerne fra Københavns Universitet kom på sporet af de problematiske tårer i deres arbejde med grøn stær.
– Grøn stær er en øjensygdom, hvor man bruger øjendråber til at sænke -trykket i øjet. Mere end halvdelen af de her dråber har samme konserverings-midler i sig som kunstige tårer, og det -giver patienterne unødigt inflammerede øjne, fortæller Miriam Kolko.
– Det er helt paradoksalt, når disse -patienter så yderligere anbefales kunstige tårer med konserveringsmidler, der kan forværre situationen, fortsætter hun.
Miriam Kolko og kollegerne foretog derfor flere undersøgelser af både øjendråber til behandling af grøn stær og sidenhen undersøgelser af de kunstige -tårer, blandt andet ved at teste, hvordan forskellige konserveringsmidler i øjen-dråberne påvirker celler i øjnene.
– Vi tog donorvæv og dyrkede nogle af de her celler i laboratoriet. Derefter til-satte vi forskellige typer kunstige tårer til cellekulturerne. Det viste sig, at mange af cellerne døde, når de blev udsat for øjendråber, der indeholdt konserveringsmidler.
For nylig udgav hun sammen med -kolleger et befolkningsstudie, der viser, at -personer, der bruger kunstige tårer med -konserveringsmidler, rapporterer flere øjengener end dem, der bruger ukonserverede kunstige tårer.
Hvor slemt er det for øjnene at bruge -kunstige tårer med konserveringsmidler?
– Man risikerer, at tårefilmen bliver påvirket på en negativ måde, så man ikke får den smørende hinde, som beskytter øjnene, siger Miriam Kolko, der også er stifter af Dine Øjenlæger, som blandt andet -tilbyder behandling mod tørre øjne.
– Hvis den ikke fungerer ordentligt, kan det give både tørhed, rindende øjne, smerter, fornemmelsen af at have et fremmedlegeme i øjet, og det kan også påvirke synet.
Hun gør dog opmærksom på, at det især er noget, der kan ske, hvis patienter udsættes for konserveringsmidlerne flere gange dagligt over lange perioder, hvor de ophobes i øjet.

Kunstige tårer, eller ‘kunstig tårevæske’, er øjendråber, der typisk består af vand, fedt og mucin, som efterligner den naturlige tårefilm, hvis den er irriteret eller beskadiget på grund af sygdom, irritation fra fremmedlegemer eller lignende.
Kunstige tårer kan både ordineres af lægen og købes som håndkøbsmedicin. Det er dog vigtigt at bemærke, at ikke alle øjendråber er kunstige tårer. For eksempel kan du også få øjendråber, der er rent saltvand.
Kunstige tårer fås både med og uden konserveringsmidler.
Kilde: Øjenforeningen
»Burde gøres forbudt«
Men kan man overhovedet slippe for konserveringsmidler i de kunstige tårer?
Ja, for der er faktisk ikke nogen grund til, at der er konserveringsmidler i, påpeger -Miriam Kolko:
– Konserveringsmidler har traditionelt -været anvendt i øjendråber for at forhindre bakterievækst. Men i de senere årtier er teknologien blevet så avanceret, at man nu kan benytte filtre, som effektivt forhindrer bakteriel forurening. Derfor er konserveringsmidlerne reelt unødvendige.«
Hun mener, at grunden til, at det stadig findes i mange kunstige tåreprodukter, er, at man ikke tidligere har været -opmærksom på de skadelige virkninger.
– Jeg tror simpelthen ikke, at man har fantasi til at forestille sig, at der er unødvendige gift-stoffer i øjendråber til kronisk brug. Man tænker, at det burde der være regulering af, siger hun.
Alligevel har der været opmærksomhed på problemet tidligere. I 2023 tillod Lægemiddelstyrelsen ikke længere, at medicinproducenter tilføjer det mest -anvendte og giftige konserveringsmiddel -benzalkoniumklorid (BAK) i kopiøjen-dråber, hvis originalen ikke indeholder BAK.
– Det burde være forbudt at tilsætte BAK til øjendråber til kronisk brug, hvor der findes et BAK-frit alternativ. Det er en oplagt og enkel forbedring,« slår øjen-professoren fast.
Hvad kan man selv gøre?
Videnskab.dk har spurgt Miriam Kolko, hvad man selv kan gøre, hvis man gerne vil undgå konserveringsmidlerne.
– Hvis du køber kunstige tårer i håndkøb, så kan du kigge efter på pakken, om der er konserveringsmiddel i. Er du i tvivl, kan også spørge din optiker, læge eller apoteker, om du kan få en variant uden konserveringsmidler.
Hun siger dog også, at hvis hun som behandler står med valget om at ordinere øjendråber til patienter med grøn stær, hvor der ikke findes et produkt uden konserveringsmidler, så vil hun trods alt ”bruge produktet (med konserveringsmiddel, red.) ved behov”.
– Men hvis man kan undgå det, og det kan man ofte, så er der jo absolut ingen grund til at påføre en patient, et menneske, nogle unødige bivirkninger, afslutter hun.
Kilde: Videnskab.dk
Ifølge Miriam Kolkos forskning er det især konserveringsmidlet benzalkoniumklorid (BAK), der kan gøre skade på øjet. Det er samtidig det hyppigst anvendte konserveringsmiddel i øjendråber på det danske marked. Det bruges også i blandt andet de desinficerende rengøringsmiddel Rodalon, dog i langt større koncentrationer.
Også konserveringsmidlet cetrimid har en skadelig effekt, mens konserveringsmidlet polyquaternium-1 har det i mindre grad.
Tilsammen udgør de tre konserveringsmidler cirka 40 procent af de kunstige tårer på markedet, hvoraf mange er tilskudsberettigede og ordineres af lægen.
Kilde: Toksiske konserveringsmidler i kunstige tårer, Ugeskrift for Læger