Fysisk aktivitet er altid godt- også selvom du har artrose (slidgigt)

Smerter i hoften, når du har spillet en fodboldkamp eller et stift knæled, der giver udfordringer med dine vante arbejdsstillinger på jobbet. Artrose – tidligere kaldet slidgigt – er en kedelig sygdom at stifte bekendtskab med. Omkring 400.000 danskere har diagnosen – selvrapporteret er tallet over én million. Og bliver vi gamle nok, vil vi ikke kunne undgå at få artrose i en eller anden grad. 

Som med alle andre sygdomme er der risikofaktorer forbundet med artrose – nogle kan du ikke selv gøre noget ved, mens der er andre, du selv har mulighed for at påvirke. Det fortæller Søren Thorgaard Skou, der er professor i Center for Sundhed i Muskler og Led på Syddansk Universitet, leder af Forsknings- og Implementeringsenheden PROgrez på Slagelse Sygehus og forsker i artrose. 

– Der er en øget risiko for at få artrose, når man er kvinde, og der er en øget risiko med stigende alder. Derudover kan du være genetisk disponeret – så hvis din mor har fået indopereret et kunstigt knæ eller en kunstig hofte på grund af artrose, så er risikoen for, at du selv får artrose større end hos én, hvis mor eller far ikke har artrose, siger han. 

Vær aktiv

Heldigvis er der også risikofaktorer, som det er muligt selv at påvirke. F.eks. viser forskning, at alvorlige sportsskader og overvægt øger risikoen for at udvikle artrose. Det betyder, at man ved at lave forebyggende træning og holde sin vægt på et fornuftigt niveau kan mindske risikoen for at få sygdommen. Derudover ved man også, at et arbejde med mange tunge løft og stillinger, hvor man skal ned på knæ, udgør en risikofaktor. 

Gennem hele livet nedbryder og opbygger kroppen væv og brusk i vores led. Med alderen bliver kroppen dårligere til genopbygningen, og så er det artrosen opstår og kan give fysiske symptomer som stivhed, smerter og mindsket bevægelighed i leddene. Ved at bruge sit led og kroppen generelt stimulerer man til gengæld opbygning af muskler og andet væv i leddet. Derfor er fysisk udfoldelse og motion en god idé, hvis man gerne vil forebygge artrose. 

Søren Thorgaard Skou forstår imidlertid godt, at det næppe er tanken om at kunne undgå at få artrose om 25 eller 30 år, der motiverer folk til at melde sig ind i en idrætsforening eller et motionscenter. Han opfordrer derfor til, at man vælger at dyrke en sport, man synes er sjov og i det hele taget tænker forebyggelse bredt. 

– Vi ved jo, at fysisk træning forebygger en masse livsstilssygdomme og kan medvirke til at behandle dem. Så derfor skal -argumentet for at træne ikke være at undgå artrose om mange år. Argumentet skal være, at du kan forebygge mange -alvorlige sygdomme også på kortere sigt, og så fore-bygger du samtidig artrose, siger han. 

Sportsskader kan give artrose

Men selvom motion og fysisk aktivitet tilrådes af eksperter både for at forebygge artrose og for at mindske gener, hvis man allerede har sygdommen, er der faktisk også tilfælde, hvor motion indirekte kan tilskynde udviklingen af artrose. Således viser forskning, at visse sportsskader øger risikoen for at få artrose. Det fortæller Jesper Høeg Vinther, der er overlæge og idrætskirurg på privathospitalet Aleris. 

Risikoen for at få skader på brusk og ledbånd og ikke mindst knoglebrud er selvfølgelig større, når du dyrker idræt. Og hvis du først får sådan en skade, så vil den degenerative proces, hvor brusk og væv nedbrydes, blive sat i gang tidligere end ellers, siger han. 

Det er særligt eliteidrætsudøvere, der qua deres stor træningsmængde og høj-intensitet i kampe og konkurrencer vil -opleve at få alvorlige ledskader, hvorved risikoen for at udvikle artrose tidligt altså øges. Men det kan også sagtens ske for -almindelige motionister. Og river man f.eks. et ledbånd eller korsbånd over i sit knæ som ung idrætsudøver, så er det ikke usandsynligt, at man allerede i 40-50-årsalderen kan have udviklet artrose. Det sker, fordi man efter skaden vil have et knæled, der i en eller anden grad er ustabilt, ligesom små mikrobevægelser i knæet over tid vil slide på ledet. Det er den kombination, der er et af argumenterne for at gå ind og foretage stabiliserende kirurgi i knæet. 

Ud over operation er det også ekstremt vigtigt, at man får styrket musklerne omkring det pågældende led, så det bliver så stærkt som muligt. Derfor er det efter operation afgørende, at man får passet sin styrketræning godt, siger Jesper Høeg Vinther. 

Selvom der er en sammenhæng mellem sportsskader og udviklingen af artrose, tilråder eksperterne dog stadig masser af motion, fordi fordelene herved klart opvejer risikoen for at få en alvorlig ledskade. Og opfordringen til at dyrke motion gælder også dem, der allerede har udviklet artrose, pointerer Jesper Høeg Vinther. 

Der er ingen tvivl om, at træning er en rigtig god form for smertestillende medicin. Man skal bare vælge træning, som passer til det funktions- og smerteniveau, man er på. Og det er her, fysioterapeuterne spiller en vigtig rolle.

Der er ingen tvivl om, at træning er en rigtig god form for smertestillende medicin. Man skal bare vælge træning, som passer til det funktions- og smerte-niveau, man er på. Og det er her, fysio-terapeuterne spiller en vigtig rolle. De kan give individuel tilpasset rådgivning, så du rammer den træning, der matcher lige præcis dit niveau, siger han. 

Proteseoperation er for de få

Der findes ikke en behandling, der som sådan kan helbrede artrose. Men det betyder ikke, at man ikke kan gøre noget for at mindske sygdommens symptomer, fortæller understreger Søren Thorgaard Skou. 

– Vi har en pyramidetilgang til behandlingen af artrose. I bunden har vi den brede bjælke, der handler om at give patienterne forståelse for, hvad det er for en sygdom, de har, og oplyse om, hvad de selv kan gøre for at have det bedst muligt. Det er det, vi kalder patientuddannelse. Det er også i den bjælke, vi arbejder med vægttab, hvis patienten er overvægtig, ligesom der er træning og fysisk aktivitet, siger Søren Thorgaard Skou. 

For mange med artrose vil tiltag inden for den brede bjælke, som er selve grundbehandlingen, være tilstrækkelig. Døjer man med mange smerter, kan man også tilføje smertestillende medicin, men det er faktisk sådan, ved man i dag, at almindelig smertestillende medicin ikke har bedre effekt end træning.

– Men det er klart, at har man så ondt, at man heller ikke kan træne, så kan smertestillende medicin være en løsning i en periode. Man kan også prøve med manuel behandling hos en fysioterapeut i form af f.eks. ledmobilisering, ligesom det er en mulighed at prøve med en skinne på benet, hvis det er knæet, den er gal med, siger han. 

I toppen af behandlingspyramiden -ligger proteseoperationen, hvor man får udskiftet sit led. Det er en effektiv behandling. Men det er sidste udvej, og indgrebet foretages først, når alt andet har vist sig ikke at virke, og hvis man er meget besværet og smertepåvirket i sin hverdag. For langt de fleste er artrose dog ikke en sygdom, der ender med en operation. Den kræver i stedet, at man lærer den at kende og får indsigt i at -forstå og tackle smerte. Tillige er det -afgørende at få opbygget en realistisk opfattelse af, hvad man kan og ikke kan med sin sygdom, fortæller Søren Thorgaard Skou. 

En af årsagerne til, at vi gerne vil væk fra at bruge ordet slidgigt er netop, at det lyder lidt som om, at leddet nu er så slidt, at det eneste, der er at gøre
at skifte det ud. Men sådan er det altså ikke.

– En af årsagerne til, at vi gerne vil væk fra at bruge ordet slidgigt er netop, at det lyder lidt som om, at leddet nu er så slidt, at det eneste, der er at gøre at skifte det ud. Men sådan er det altså ikke, siger han. 

Søren Thorgaard Skou opfordrer til, at man rådfører sig med sin læge og en fysioterapeut, når man skal finde ud af, hvad man kan gøre for at få det bedre med sin artrose. Mange kommuner og langt de fleste privatpraktiserende fysioterapeuter har tilbud om træning til slidgigtpatienter. Han har selv været med til at udvikle et koncept, der hedder GLA:D (Godt Liv med Artrose iDanmark red), som findes i stort set hele landet. Det er et træningstilbud, hvor man træner efter anbefalingerne af en specialuddannet fysioterapeut og også får patientuddannelse. Du kan læse mere på hjemme-siden GLAID.dk