Hård kamp om hormonbehandling

Kvinder med gener som følge af overgangsalderen føler sig afvist af læger, der enten ikke vil eller tøver med at give dem hormonterapi.

Der er ikke åben krig. Men mange kvinder med gener i overgangsalderen er oprørte over, at deres læger ikke vil lade dem komme i såkaldt systemisk hormonbehandling.

Behandlingen sker med tabletter, plaster, gel eller indsprøjtninger af østrogen og/eller progesteron, som påvirker hele kroppen såvel som hede- og svedeture og andre udfordringer i overgangsalderen.

Antallet af kvinder i systemisk behandling faldt drastisk, efter en undersøgelse fra World Health Institute (WHI) i 2002 viste, at behandlingen øgede risikoen for brystkræft og hjertekarsygdom. Siden er der opnået enighed om, at kvinderne, som deltog i WHI-studiet, var ”skævt ramt”. Således var 66 procent over 60 år – langt efter overgangsalderens start – da de begyndte i hormonbehandling.

Stor stigning

Afsløringen af det ”skævt ramte” studie har medvirket til at få flere kvinder til at gå i systemisk hormonbehandling. Ifølge medstat.dk fik 55.915 danske kvinder udskrevet behandlingen i 2024 mod 49.260 året før; en vækst på 13,5 procent.

Men der hersker stadig usikkerhed om risici for farlige bivirkninger ved systemisk hormonbehandling, ligesom de praktiserende læger efterlyser opdaterede retnings-linjer for hormonbehandling. Den seneste er fra 2016.

Det får nogle læger til at tøve med at udskrive hormon-behandlinger. Samtidig melder lægerne om en voldsom stigning i antallet af patienter, der efterlyser en sådan terapi, og henviser nogle af dem til gynækologer, hvis ventetider bliver stadig længere.

Heroverfor står en stor gruppe kvinder i overgangs-alderen, hvoraf mange er hårdt ramt af humørsvingninger, søvnproblemer, koncentrationsbesvær og andre følger. Det går ud over privatlivet og jobbet. Ifølge en undersøgelse fra Velliv Foreningen fra marts i år overvejer hver femte kvinde i overgangsalderen – og primært ansat i sundhedssektoren – at skifte job, mens 5 procent har sagt op som følge af generne.

Hvad er hormonbehandling?

Hormonbehandling er tilførsel af østrogen og/eller progesteron for at kompensere for den faldende hormonproduktion i overgangsalderen. Der findes forskellige behandlingstyper, herunder:

Systemisk hormonbehandling (tabletter, plaster, gel eller injektioner), som påvirker hele kroppen og behandler hede- og svedeture og andre gener i overgangsalderen.

Lokal hormonbehandling (vaginalcreme, ring eller stikpiller), som primært anvendes til vaginalt ubehag og tørhed.

Konflikt i medier

Det lægger op til en konfrontation mellem gynækologer og læger på den ene side og kvinder i overgangs-alderen med behov for hjælp såvel som frustration over, hvad de opfatter som manglende forståelse for deres situation. Konflikten er blevet beskrevet i flere medier.

Blandt andet sagde en kvinde til Politiken, at ”Jeg synes, det er vildt, at lægerne og samfundet i det hele taget ikke er bedre rustet til at tackle kvinders overgangsalder”.

Opfordrer til omtanke

På Rigshospitalet i København er overlæge på Afdeling for Gynækologi, Fertilitet og Fødsler, Annette Tønnes Pedersen, tovholder for en kommende vejledning, ”Menopausal hormonterapi”, til læger.

For hende at se er det tabu, som længe har omgærdet overgangsalderen, blevet afløst af en idé om, at overgangsalderen omtrent kan forklare alle former for problemer med det fysiske og mentale helbred.

Derfor maner hun til ro og omtanke og opfordrer til, at man som læge ser efter andre mulige årsager til symptomer, for eksempel stress.

En vej frem kan være at lade patienten få et tilskud med naturligt bioidentisk østrogen – som svarer til det østrogen, kvindekroppen producerer – i tre-fire uger. Dæmper det søvnbesvær, tankemylder og uoplagthed, er der ikke tale om stress, men ”blot” overgangsalder.

– Og en konsultation kan lige så vel være en god samtale om symptomer og rådgivning om livsstil, siger hun til ugeskriftet.dk.