Fokus
Smerter, kløe og svien ved sex, løb, gang og anden bevægelse. Sammen med betændelser i underlivet og ufrivillig vandladning plager det omkring halvdelen af kvinder i overgangsalderen som følge af tørre slimhinder i skeden og blæren. Tørheden skyldes et ophør i produktionen af det kvindelige kønshormon østrogen.
Vaginal hormonbehandling – der for eksempel kan tages som stikpiller – kan holde generne væk og har længe været en udbredt løsning mod generne. Hormonbehandlingen kan også tages oralt – som tabletter, man spiser – hvilket er ledsaget af en farlig bivirkning i form af en øget risiko for at få brystkræft.
Overgangsalderen betegner den periode fra, at kvinder menstruerer regelmæssigt til, at man rammer menopausen
og stopper med at menstruere.
Grunden til at man holder op med at menstruere, skal findes i æggestokkene, som i løbet af overgangsalderen blandt andet stopper med at producere det kvindelige kønshormon østrogen. Netop det stop har en meget stor betydning for kroppen. For underlivet betyder det blandt andet, at man får sarte og tørre slimhinder.
Kilde: Amani Meaidi
Derfor har der været en bekymring for, om vaginal østrogenbehandling var forbundet med den samme brystkræftrisiko. Den bekymring kan man nu lægge bag sig, hvis man bruger vaginal hormonbehandling med østrogenstikpiller. Et nyt forskningsprojekt har nemlig afgjort, at metoden ikke forstørrer faren for at udvikle brystkræft.
– Det er nok den største bekymring, der er for behandlingen. På den måde er vores forskning med til at skabe en sikkerhed, siger Amani Meaidi, læge, postdoc og ansat hos Kræftens Bekæmpelse, som har stået i spidsen for projektet, i en pressemeddelelse.
Bag projektet står seniorforsker og teamleder Lina Mørch, som fortæller, at hun og Amani Meaidi i en årrække har undersøgt en del af de knap 200.000 kvinder, der i 2022 fik vaginal hormonbehandling.
De hidtidige studier har kun inddraget kvinder, der havde brugt vaginale østrogenstikpiller i kortere tid og ikke kvinder, som havde anvendt præparatet i flere år. Nogle af kvinderne i de to danske forskeres studie har fået behandlingen i over ni år, og i deres data kan man ikke se en sammenhæng med forekomsten af brystkræft.
Et alternativ til stikpiller, en østrogenring, bruges kun af under 5 procent i -Danmark og indgår ikke i studiet.
Ikke helt frikendt
Helt og aldeles frikendt for alvorlige bivirkninger er østrogenstikpiller dog ikke, da Lina Mørchs tidligere undersøgelser har vist, at vaginal østrogenbehandling har en øget risiko for livmoderkræft. Men det er vigtigt at understrege, at disse fund stammer fra en periode, hvor doserne i de anvendte præparater var højere end dem, der benyttes i dag, påpeger hun.
Sammen med et større hold forskere er hun og Amani Meaidi nu i gang med et opfølgende studie, hvor det undersøges, om vaginal østrogenbehandling med lav dosis medfører en øget risiko for livmoderkræft.
– De nyeste lavdosisprodukter er udviklet med henblik på at give lokal effekt med mindre systemisk påvirkning, og derfor forventes risikoen at være lavere. Vi for-venter at kunne offentliggøre resultaterne i løbet af 2026, oplyser Lina Mørch.
De nyeste lavdosisprodukter er udviklet med henblik på at give lokal effekt med mindre systemisk påvirkning, og derfor forventes risikoen at være lavere. Vi forventer at kunne offentliggøre resultaterne i løbet af 2026
Formålet med studierne er at klarlægge bivirkningsprofilen af de vaginale østrogen-stikpiller fuldstændigt. Derfor undersøger de to danske forskere desuden risikoen for æggestokkekræft ved brug af de nye vaginal østrogentabletter med lav dosis.
– En af mine tidligere undersøgelser har vist, at der var en mulig sammenhæng med vaginal østrogenbehandling med højdosis, pointerer Lina Mørch.
Hun anbefaler, at behandling altid sker efter en individuel vurdering og i dialog med lægen, som kan tage højde for den enkelte kvindes symptomer, behov og risikoprofil.
På markedet i over 30 år
Eftersom oral hormonbehandling kom på markedet for godt 30 år siden, kan man undre sig over, at der først nu kommer klarhed om en alvorlig potentiel bivirkning.
– Det taler desværre ind i et historisk billede af, at man især med lægemidler rettet mod kvinder ofte først er blevet opmærksom på bivirkninger, når de er kommet på markedet, lyder det fra Amina Meaidi.
Det taler desværre ind i et historisk billede af, at man især med lægemidler rettet mod kvinder ofte først er blevet opmærksom på bivirkninger, når de er kommet på markedet.
Med til dette udsagn hører, at det har været svært at undersøge, fordi man kun i få lande har data, der kan belyse langtidseffekter af lægemidler på relativt sjældne bivirkninger.
Flere forskelle
Men hvorfor er der risiko for at få brystkræft ved oral behandling, men ikke ved vaginal behandling? Fordi der er forskel på indholdet eller typen af hormon, dosis, og optagelsesvej.
– Ved oral behandling føres hormonerne gennem leveren, hvorefter pillerne påvirker flere systemiske funktioner og hormonniveauer – herunder i brystvævet. Derudover er pillerne ofte kombinationsprodukter med gestagen (kunstigt fremstillede hormoner, der efterligner virkningen af det naturlige kønshormon progesteron), som øger risikoen yderligere, forklarer Lina Mørch og tilføjer:
– Vaginal behandling gives derimod som østrogen alene og i lav dosis, og -selvom der er en kendt systemisk effekt, virker den primært på slimhinder i skede og urinveje.
Ifølge Lina Mørch er det især vigtigt at understrege, at mens piller til oral behandling som nævnt er et kombinationsprodukt, er det aktive stof i vaginal behandling østrogen alene. Det indebærer en lavere brystkræftrisiko sammenlignet med kombinationsprodukterne. Desuden anvendes vaginal behandling ofte i kortere perioder og med lavere behandlingsintensitet.
Oral behandling skal stadig være en mulighed
Med visheden om at oral hormonbehandling kan medføre risiko for brystkræft, kan det virke oplagt at sætte en stopper for denne metode. Det afviser Lina Mørch dog:
– Oral hormonbehandling kan være relevant for nogle kvinder med svære gener i overgangsalderen. Derfor handler et valg af oral behandling om en afvejning af fordele og ulemper, og beslutningen skal altid bero på en individuel risikovurdering og lægelig vejledning.
Antallet af brugere af såkaldt systemisk hormonbehandling – oral og creme, der smøres på huden – er markant lavere end vaginal behandling. Tallet har været faldende, siden et World Health Initiative studie i 2002 påpegede den øgede risiko for brystkræft.
Om antallet af brugere af vaginal behandling er steget, siden Amani Meaidi og Lina Mørchs studie blev offentliggjort, er det for tidligt at konkludere.
– Men generelt har der over de seneste år været en jævn stigning i brugen af vaginal østrogenbehandling. Det kan skyldes øget opmærksomhed, bedre information og en mere åben samtale om overgangsalderen, siger Lina Mørch.